Første overskud til Eurotrust

For første gang tjente det danske medie- og it-sikkerhedsfirma Eurotrust penge i de sidste måneder af 2003. Hele året bød trods gevaldig fremgang på et lille underskud, men administrerende direktør Aldo Petersen mener, at han nu har strømlinet forretningen.

Det danske medie- og it-sikkerhedsselskab Eurotrust, der er noteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq, har i 2003 skilt sig af med de tabsgivende forretningsområder og er begyndt at tjene penge.

Eurotrust tabte godt nok 6,3 millioner kroner set over hele året, men i de tre sidste måneder af 2003 tjente selskabet en halv million kroner.

Underskud på halv milliard i 2002

Dermed lyder der nye toner for it-sikkerhedskoncernen, der i 2002 tabte en kvart milliard kroner.

Fremgangen skyldes ifølge selskabets administrerende direktør, Aldo Petersen, at Eurotrust har været igennem en omfattende slankekur.

- I 2003 bestemte vi os for at indsnævre vores forretningsfokus, så vi på kort sigt satser på de områder, der udviser størst vækstpotentiale og muligheder for indtjening, siger direktøren.

Eurotrust har gennem årene samlet tabt langt over en halv milliard kroner, men nu ser det ud til, at selskabet har rettet skuden op.

I 2003 lukkede Eurotrust datterselskaber i Frankrig og Schweiz. Eurotrust Netvaulting, der foretager backup via internet, blev solgt til Munk IT, og Mondo købte Eurotrust Secure Holding.

Salgene har ikke fyldt penge i Eurotrusts pengekasse i 2003, men en aftale sikrer, at sikkerhedsfirmaet får del i fremtidige overskud.

Eurotrust har også solgt den del af virksomheden, der arbejder med digitale signaturer, til den amerikanske sikkerhedskoncern Verisign for 52 millioner kroner. Det salg kommer dog først med på næste årsregnskab.

Salgene ser ikke ud til at have påvirket Eurotrusts omsætning i negativ retning, da den steg med 23 procent til 166,4 millioner kroner i 2003.

Eurotrust tjener på DK4

Dermed står Eurotrust tilbage med to satsningsområder, nemlig it-sikkerhed og selskabets mediedivision. It-sikkerhedsfronten er blevet beskåret kraftigst og udgøres i dag af Virus112, der hele tiden har været betegnet som en af de bedste forretninger i koncernen.

- Vi har strømlinet vores virksomhed, så den i dag består af to divisioner. Det er Europe-Visions og Virus 112 internetsikkerheds-forretningerne, der begge gav overskud i 2003. Aftalen med Verisign sikrer, at vi får flere penge at arbejde med, hvilket åbner for yderligere vækst, siger Aldo Petersen.

Eurotrusts medie-del, Europe-Visions, bliver stærkere og stærkere. Den omfatter blandt andet den overskudsgivende tv-kanal DK4, som er en del af udbuddet i TDC kabelpakker, samt et af Danmarks store tv-produktionsselskaber, Primevision.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Business Analyst med flair for test

HusCompagniet A/S

Application Manager

Netcompany A/S

Software Developer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Junior Softwareudvikler til ejendomsvurderinger - Lyngby
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere