Microsoft indgår patent-forlig til milliarder

Microsoft har afsluttet endnu en truende retssag med et forlig, der dræner softwarevirksomhedens kasse for 2,7 milliarder kroner. Microsoft har efter tre års stridigheder bøjet sig for kravene fra Intertrust Technologies, som hævder, at softwareselskabet har krænket dets patenter 144 gange.

Verdens største softwarevirksomhed, Microsoft, har afsluttet endnu en truende retssag med et forlig, der indebærer en milliarderstatning.

Denne gang har Microsoft hevet 2,7 milliarder kroner op af kassen for at indgå forlig med Intertrust Technologies, der har specialiseret sig i software til styring af digitale rettigheder.

Intertrust hævder, at Microsofts har forbrudt sig mod selskabets patenterede teknologier.

Forliget kommer, mindre en to uger efter at Microsoft afsluttede en lang juridisk kamp mod rivalen Sun Microsystems, hvor den samlede regning løb op på over 12 milliarder kroner.

I sidste måned gav også EU softwareselskabet en bøde på 3,8 milliarder kroner. Den dom har Microsoft dog anket.

Microsoft bryder 144 patenter

Intertrust mener, at Microsoft anvender dets teknologier i stort set alle programmer. Lige fra flagskibet, Windows-operativsystemet, til dets Media Player software.

Intertrust har præsenteret det amerikanske retssystem for 144 tilfælde, hvor det mener, at Microsoft har krænket et af selskabets patenter.

Intertrust har hidtil krævet, at det amerikanske retssystem tvinger Microsoft til at droppe brugen af certificerings-teknologien og giver selskabet et milliardbeløb i erstatning. Sagen har nu varet i tre år og Microsoft har langt hen ad vejen bøjet sig for det langt mindre softwareselskabs krav.

Microsoft nøjes nemlig ikke med at betale 2,7 milliarder kroner til Intertrust, men har også indgået en aftale med selskabet, der betyder, at Microsoft fremover udsteder licenser på softwaren til styring af digitale rettigheder.

Ifølge aftalen vil de fleste brugere af Windows-produkter ikke blive tvunget til at købe licenser på Intertrusts software, men virksomheder, der kombinerer Microsofts software med programmer fra en tredjepart, kan blive tvunget til at købe en licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere