Datamængderne stiger overalt på kloden, og derfor er åbninger af større data- og cloudcentre nærmest blevet en ugentlig foreteelse i hele Europa.
Bare ikke i Danmark.
Herhjemme går vi dermed glip af at lukrere på den internationale data-revolution, der er i sin vorden, og som ellers kunne kaste milliarder af kroner i vores slunkne statskasse i form af mursten, håndværkere og it-driftsfolk til at styre datacentrene.
Den gode og den dårlige nyhed
Den gode vinkel er, at Danmark på mange måder egner sig som den perfekte base for disse datacentre:
Vi har et stabilt, køligt klima uden oversvømmelser og tsunamier, og vores økonomiske, politiske og geologiske miljø egner sig også rigtig godt til at huse datacentre. Dertil har vi et rigtig godt uddannelsesniveau og en internetglad befolkning.
Alt dette er vigtige parametre, når udenlandske aktører udser sig steder til at huse deres cloud-tjenester i store datacentre, som de selv bygger, eller lejer sig ind i colocation-datacentre for at kunne udsende deres digitale medie-, streaming-, eller businesstjenester i public, private eller hybride clouds.
Forklaringen på den mistede mulighed for datacenter-eventyr ligger hovedsageligt i en blanding af høje strøm-afgifter og vores nuværende digitale infrastruktur, der set med udenlandske briller, ikke er noget at råbe hurra for.
Det skal forstås på den måde, at vi herhjemme eksempelvis ikke har et væld af tydelige knudepunkter for udveksling af internettrafik (internet exchange points) og distributionsnoder, som de forskellige tjeneste-leverandører kan bruge til at levere indhold til brugerne med.
"Danmark ligger lige i smørklatten med adgang til hele Europa og østlandene. Vi har bare ikke spillet vores infrastruktur-kort særlig godt," forklarer direktør Peder Bank fra colocation-datacentervirksomheden Interxion, der driver datacentre i 11 europæiske lande.
"I Danmark har vi ellers alletiders mulighed for at skabe mange arbejdspladser ved at bygge grønne data- og cloudcentre. Cloud-toget er ved at forlade perronen, og vi skal til at komme om bord, hvis vi da ikke vil afskrive en hel industri med manglende initiativer," fortsætter Peder Bank.
Stor forskel på Danmark og Sverige
Han kan med en nordisk direktørtitel med ansvar for Interxion-datacentre i både Ballerup nord for København og i den svenske hovedstad Stockholm se klare forskelle på, hvad der lokker kunder til henholdsvis Danmark og Sverige.
Udover datacentrets grundstof - elektricitet - er 50 procent dyrere i Danmark for udenlandske aktører i forhold til i Sverige på grund af danske miljøafgifter.
Forskellen mellem Danmark og Sverige på det punkt skyldes, at det kun er danske momsregistrerede virksomheder, der kan trække el-afgifterne fra i skat.
Peder Bank fortæller, at der grundlæggende er to forretninger vi går glip af i data-eksplosionen.
"Den ene er, hvis jeg skal bygge et rigtig stort cloudcenter, så svarer det til at bygge en Storebæltsbro. Og i Danmark er vi ret flinke til at følge reglerne nøjagtigt, mens man andre steder er mere kreative til at tiltrække de store spillere," siger han.
At være kreativ betyder i denne sammenhæng blandt andet, at man yder anlægstilskud, at el-afgifter bliver billigere for en storkunde som et datacenter, mens landet også har sået jorden til med god digital infrastruktur.
"Den anden type forretning er internationale indholdstjenester, der vil nå de danske internetbrugere. Den slags virksomheder har brug for en god digital infrastruktur, og her taber vi også til Sverige, hvorfor mange indholdstjenester vælger at placere udstyret i Sverige og så dække Danmark derfra" forklarer Peder Bank.
Han oplever selv, at Interxion-kunderne i stigende grad efterspørger, at de kan stille deres serverracks i distributionsnoderne hos Interxion i Stockholm frem for i Ballerup, fordi de på den måde kan komme billigere og hurtigere ud til slutbrugerne.
"Det er piv-ærgerligt som dansker at være vidne til," lyder det bramfrit fra Peder Bank.
Stockholm blandt de 10 bedste
Den nordiske Interxion-direktør forklarer, at netop den danske infrastruktur er markant ringere end den svenske ditto, blandt andet fordi man i Sverige har forberedt sine kabler og knudepunkter til kommerciel brug.
Det er sket ved at tænke i flere forbindelsesknudepunkter, som selskaberne kan lukrere på i den måde, som de sender data ud til brugerne på.
Stockholm ligger grundet sin infrastruktur således blandt de 10 bedst placerede netværkshubs i verden efter byer som London, Paris, Amsterdam, Frankfurt, New York. Stockholm har med andre ord forbindelserne i orden.
"Vi kan i bagklogskabens klare lys se at de lande, der valgte en mere kommerciel tilgang til peering (måden at dele indhold på, red.) har mere succes end den universitetstilgang, som vi har valgt herhjemme," vurderer Peder Bank.
"Universitetstilgangen" har i følge Peder Bank betydet, at vi har udbygget vores infrastruktur i takt med, at behovet opstod. I Sverige har man derimod plantet frø til og aktivt opsøgt, at der ville komme en efterspørgsel efter solide forbindelser med mange knudepunkter.
På den måde skal en service- eller indholdsleverandør i Danmark selv til at investere i noder og kabler, hvis den vil levere hurtigere services til danskere eller resten af verden.
I Sverige kan den samme virksomhed hoppe på et allerede eksisterende netværk og noder.
"Derfor er det bare nemmere at placere udstyret i Sverige. Dermed mister Danmark de arbejdspladser, der kunne være blevet skabt på at vedligeholde og tilse udstyret, plus vi går glip af udenlandske investeringer," siger Peder Bank.
Han nævner i forbindelse med at sørge for god infrastruktur, at eksempelvis Københavns Lufthavne er en ekstrem vigtig brik i tiltrækningen af internationale virksomheder til Danmarks hovedstad og til resten af landet.
"Hvis ikke Danmark havde en god lufthavn med mange forbindelser, ville det nok være svært at få internationale virksomheder til at placere sig med dertil hørende arbejdspladser i København," lyder analogien.
Flere noder, tak
Et andet perspektiv på at vinde på data-efterspørgslen er opbygningen af distributionsnoder.
For når en dansk internetbruger eksempelvis logger ind på Facebook, så kan log-in-skærmen blivesendt fra Amsterdam i Holland, teksten kommer fra Frankfurt i Tyskland, og billederne bliver sendt fra Stockholm.
Denne distribuerede internetvisning skyldes en høj grad af specialisering i hvert enkelt trin i processen ved hjælp af dedikerede noder, der tilsammen skal gøre brugeroplevelsen bedre ved hurtigere visninger af eksempelvis en Facebook-side.
"Vi har typisk at gøre med unge, dygtige direktører for web-firmaer med stor teknisk indsigt, der ikke har tid til at høre på lange forklaringer og indgå separate aftaler med internetudbyderne. Peeringen skal være nem og virke med det samme, og der handler det altså om at have og markedsføre tydelige knudepunkter," siger Peder Bank.
Han vurderer, at vi i Danmark har under 10 distributionsnoder, mens omfanget af svenske noder vurderes til at være over 10 gange større. Derfor kan det i Interxion-direktørens optik kun gå for langsomt med at få tiltrukket nogle flere af disse noder.
For mens der i Europa findes omkring 10 af de gigantiske datacentre i samme kaliber som Facebooks datafarm i den nordsvenske by Luleå, er der mange flere noder på den europæiske jord. Og flere af disse distributionsnoder kan ifølge Peder Bank samlet set give mange flere arbejdspladser end ét gigantisk cloudcenter.
"Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi skal gå efter den næste datacenter-fabrik eller satse på flere noder. Der vil jeg sige, at noder i form af knudepunkter er meget mere fornuftige, da de giver næsten samme gevinster som et stort datacenter, men der er mange flere af dem," lyder det fra Peder Bank.
Han fortæller, at man som tommelfingerregel regner med, at det koster 15.000 euro per kvadratmeter at bygge et datacenter, hvad enten der er tale om en cloud-fabrik eller et hostingcenter til flere noder. Når byggeriet er færdigt, kan driften i begge tilfælde styres af en håndfuld medarbejdere, så der er ikke den store forskel i antallet af driftsmedarbejdere.
Mange tabte arbejdspladser
Den store forskel er derimod, at det store datacenter har op til 50.000 kvadratmeter gulvplads eller mere, mens den mindre node kan nøjes med 20 kvadratmeter. Det giver forskelle i anlægsarbejdstiden, da noden er hurtigere på plads end de et til to år, det tager at bygge et stort datacenter.
For Facebooks vedkommende har arbejdet med selskabets svenske datacenter fra 2011 til 2013 betydet, at 900 folk er kommet i arbejde. Konsulentbureaet Boston Consulting Group regner i den sammenhæng med, at byggeriet kan opgøres til ni milliarder kroner frem til 2020 i form af arbejdspladser, anlægsarbejdet og en kommende udvidelse, der skal forøge gulvpladsen til 84.000 kvadratmeter. Alene driften forventes at give job til 110 personer i den periode.
Til sammenligning har Interxions 3.500 kvadratmeter store danske datacenter i Ballerup, der i realiteten fungerer som en samling af distributionsnoder, omkring 30 driftsfolk gående.
Dagligt har centret omkring 30 håndværkere, mens i alt 1.000 folk har adgang til Interxion-centret, hvilket indikerer, at størrelse og (økonomisk) gørelse ikke nødvendigvis følges ad.
"Vi bør ikke halse efter de helt store cloud-centre, for det er ret svært at få dem til landet, mens der virkelig er behov for bedre knudepunkter og digital infrastruktur, så internationale aktører finder det nemt og attraktivt at placere udstyr i Danmark," argumenterer Peder Bank.
"Arbejdspladserne går i øjeblikket primært til vores nabolande, for globaliseringen betyder på dette område, at Danmark er kommet i konkurrence med alle landene omkring os," fortsætter Interxion-direktøren.
Om vi trækker os sejrrigt ud af konkurrencen om at tiltrække morgendagens datahaller eller taber uden at have gjort en indsats, det vil de kommende år give os et praj om.
Læs også:
Slet ikke slut med det store boom: Cloud-markedet vokser hastigt
Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre