Artikel top billede

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Mens vi barsler med en masse cloud-børnesygdomme, opridser VMware her de fire faser, som vi skal igennem, før cloud computing bliver industri-standard.

Omkring 9.000 konferencedeltagere er på plads Fira Europe-konferencecentret i Barcelona, da virtualiseringsselskabet VMware byder op til dans i datacentret og ikke mindst i dataskyerne.

VMworld Europe 2014 er navnet på VMwares konference, der på mange måder er et europæisk ekko af virksomhedens VMworld-konference, der løb af stablen i San Francisco for nyligt med næsten tre gange så mange - knap 25.000 - deltagere.

Udover talrige produktopdateringer som vSphere 6.0 (beta) og introduktionen af EVO-familien som en samling af computerkræfter, netværk og storage præinstalleret på jern for at bygge virtuelle miljøer, har VMware for alvor fået næsen i skyen.

Selskabets vCloud Hybrid Service har skiftet navn til vCloud Air, men der er stadig tale om hybrid clouds, som selskabet meget gerne vil sælge til europæerne fra blandt andet sit engelske og et kommende tyske datacenter.

"Vi er på vej ind i den professionelle cloud computing-tidsalder," indleder VMware-vicepræsident og chef for firmaets hybrid cloud-forretning, Bill Fathers, sit indlæg med.

De fire faser

Han nævner, at cloud computing gennemgår fire faser, som han sammenligner med pc'ens fødsel:

Første fase er eksperimenterende, hvor man forsigtigt sender mails og andre lettere services op i skyen.

Senere kommer den professionelle fase, hvor hele infrastrukturer hos virksomheder og myndigheder bliver hostet i skyen, mens tredje og fjerde fase omhandler henholdsvis gennembruddet til massemarkedet og så til sidst tiden, hvor cloud er blevet standard.

Bill Fathers forklarer fra scenen, at områder som sikkerhed, omkostninger og drift inden længe vil drive virksomheder i skyen, fordi det er meget omkostningstungt og kompleks for en it-afdeling at være i den eksperimenterende fase.

De tunge omkostninger og kompleksiteten skyldes ifølge VMware-vicepræsidentens salgstale, at it-folkene skal holde styr på både de lokale servere i kælderen og de få cloud-services, som man har tilkøbt sig med data, der skal kunne arbejde på tværs.

"Få gang i en hybrid cloud-strategi. Det er sådan, man genvinder kontrollen med sine data. Det skyldes, at man kommer til at skabe siloer i sin applikationsudvikling, hvis ikke der er en plan for, hvordan data skal flyde mellem gamle programmer og nye applikationer i cloud'en," siger Bill Fathers.

Han når også lige at tilføje, at med VMwares 3.900 datacenterpartnere over hele verden, burde der være rådgivning nok.

Det store gennembrud venter

VMware-overblikket over skyen kommer samtidig med, at selskabet har sendt en database-as-a-service-tjeneste med MySQL og SQL ud i beta til sine kunder med løftet om, at der inden længe kommer flere og større (blandt andet Oracle)databaser med i tjenesten.

Der er ingen tvivl om, at VMware i lighed med mange andre software- og middlewareselskaber drømmer om, at cloud computing kan sætte godt gang i både top- og bundlinjerne.

I så fald er det nok værd at notere, at VMware noget paradoksalt fremviste en graf over antallet af selskabets kunder, der brugte public clouds i henholdsvis 2009 og 2014.

Her var udviklingen gået fra to procent i 2009, mens det i dag er seks procent, som er i skyen. 94 procent har altså stadig virtuelle maskiner kørende i deres egne kældre.

Hvis det professionelle gennembrud for alvor skal komme til public og ikke mindst hybrid clouds inden 2020, vil det nok kræve, at flere selskaber hopper i skyen.

Læs også:

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på

VMware satser benhårdt på små firmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer