Artikel top billede

Computerworld har tidligere besøgt IBM-datacenteret i Brøndby, hvorfra dette billede stammer.

IBM eskalerer cloud-kapløb: Her bygger IBM nye datacentre

Det vilde cloud-kapløb fortsætter, og nu melder IBM ud, at selskabet har nået en ny milepæl i en gigantisk investering i nye cloud-datacentre. Det gælder også centre, der ligger tæt på Danmark.

Ialt 40 datacentre - og 12 nye lokationer.

Det er seneste status på IBM's satsning på at etablere cloud-datacentre rundt omkring i verden.

I en pressemeddelelse meddeler selskabet, at de nye datacentre blandt andet er etableret i Frankfurt, Mexico City og Tokyo, ligesom selskabet via et nye samarbejde med Equinox kan levere cloud-services fra lande som Australien, Frankrig, Japan og Holland.

Med de tre centre i Frankfurt, Mexico City og Tokyo har IBM udført en konkret investering i nye datacentre på 1,2 milliarder dollars - omkring 7 milliarder kroner - som vi også skrev om, da planen blev annonceret i januar.

Listen over IBM's placering af datacentre i vores del af verden tæller i dag blandt andet byer som London, Amsterdam og altså Frankfurt.

"Alt, hvad IBM foretager sig, er designet til at hjælpe virksomheder med transformationen til skyen på en ansvarlig måde og i en hastighed, der passer bedst til deres forretningsmodel og industri," udtaler Robert LeBlanc, senior vice president for Software and Cloud Solution.

"Præcis som vi hjalp store virksomheder med at transformere sig i hver af de foregående it-æraer, serverer IBM nu cloud-platformen for virksomhederne."

Vildt kapløb i Europa

Det er dog langt fra kun IBM, der er i fuld sving med at etablere nye datacentre til cloud-løsninger.

Som vi for nylig skrev, finder der i øjeblikket et vildt cloud-kapløb sted i Europa blandt it-giganterne.

Amazon har netop åbnet et nyt datacenter ved Frankfurt i Tyskland, hvorfra Amazon Web Services (AWS) skal leveres til kunderne.

Microsoft har allerede en markant tilstedeværelse i eksempelvis Irland og Holland, og senest har Google meddelt, at selskabet vil bruge næsten 4,5 milliarder kroner over de næste fire år på et nyt datacenter i Eemshaven i Holland.

Forrester har estimeret, at markedet for public cloud-løsninger i 2013 alene omsatte for omkring 319 milliarder danske kroner på verdensplan.

Det tal vil være steget til hele 1.050 milliarder kroner i 2020.

Det er i høj de penge, it-giganterne nu jagter ved at sætte gang i de mange nye datacenter-projekter rundt omkring i verden.

Læs også:

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

IBM udbygger vildt: Investerer milliarder i gigant-byggeri




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer