Artikel top billede

Foto: Morten Nevado. (Foto: Morten Nevado)

CSC trods Danmarkshistoriens største hackersag: Vi forventer da flere kunder i fremtiden

Interview: CSC imødeser et øget fokus på sikkerhed i kølvandet på den store hackersag, og derfor forventer selskabet også, at det kan kapre flere danske kunder. Læs her, hvordan CSC ellers ser på sin rolle i Danmark.

At en CSC-mainframe for nyligt blev brækket op i danmarkshistoriens største hackersag, der fik sit foreløbige klimaks i sidste uge, har tilsyneladende ikke afskrækket den amerikanske it-gigant i Danmark.

For CSC forventer ligefrem, at virksomheden vil kapre flere cloud-kunder i de kommende måneder og år.

Det forklarer selskabets teknologidirektør for Norden, Hans Jayatissa, til Computerworld.

"Vi forventer at vækste i Danmark, da flere og flere virksomheder og offentlige myndigheder vil modernisere deres applikationer til at kunne driftes på en standardiseret, virtualiseret infrastruktur, men lovgivning og interne retningslinier vil stadigt kræve at udvalgte applikationer og data forbliver her i landet."

CSC har ellers lige været en af hovedaktørerne i Danmarks største hackersag. Regner I ikke snarere med, at sagen kommer til at koste jer kunder?

"Hackersagen har bevirket, at alle har øget fokus på sikkerhed, og dermed er public cloud-løsninger blevet mindre attraktive. Det forventes således, at private cloud-markedet i Danmark og Norden fortsat vil vokse," lyder det fra Hans Jayatissa.

Dermed taler han lodret imod de forudsigelser, som it-talknusernes fra IDC for nyligt er kommet med angående kraftig vækst på public cloud-markedet

Det optimale er hybrid clouds

CSC's tekniske direktør understreger ellers, at fremtidens vindende cloud-kombination formentlig bliver hybride clouds.

"En virksomhed har sine fortrolige data og kritiske systemer hos en private cloud-leverandør (eller i eget datacenter), mens alt andet placeres hos en public cloud-leverandør," forklarer han.

Hans Jayatissa fortæller, at CSC udover at kunne tilbyde sine private clouds - også kendt som det gode, gamle outsourcings-datacenter - har indgået partnerskaber med public cloud-spillere som Amazon og Microsoft.

"Den optimale løsning er ofte en kombination af private og public cloud," fortsætter CSC's tekniske direktør i Norden.

I den henseende forudsiger Hans Jayatissa, at en stor udfordring for offentlige myndigheder og private virksomheder bliver at modernisere deres applikationer, så de kan flyttes i skyen og udnytte de fordele, der er der.

CSC's udfordringer i Danmark

Hvilke udfordringer har I ellers, når det kommer til at skabe en god datacenter-forretning i Danmark?

"At virksomhederne investerer i cloud orchestration-software, der kan styre, hvad der ligger hvor, og som kan flytte applikationer mellem forskellige kvaliteter af clouds - eksempelvis ved flytte en applikation fra udvikling og test på en public cloud til produktion i en private cloud," siger Hans Jayatissa.

Hvad med høje el-afgifter, der tilsyneladende afskrækker store public cloud-leverandører som Facebook og Google til at lægge centre i Danmark. Kommer den slags ikke også til at blive en stor udfordring for et selskab som CSC, hvis I skal beholde de danske kunder, der vil kigge efter de billigste leverandører - eventuelt også i udlandet?

"Nej, tværtimod. Det er jo netop styrken ved at entrere med CSC. Vi kan hjælpe vore kunder med at lægge workloads, hvor det er mest optimalt ved eksempelvis at orkestrere en hybrid cloud med et mix af private cloud hos CSC og public cloud gennem vore samarbejdspartnere."

Så vildt vokser cloud-computing-markedet i de kommende år


Dansk CSC-sag breder sig til hele verden - når helt til Bangkok

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere