Artikel top billede

Tusindvis af danske firmaer er enige: It koster alt for meget og er alt for bøvlet

Danske virksomheder elsker it, selv om teknologien er alt for dyr og bøvlet at komme i gang med for mange firmaer. Det viser en stor undersøgelse, som 4.000 danske virksomheder har deltaget i.

Større omsætning, simplere arbejdsmetoder og øgede ressourcer til rådighed.

Det er blot nogle få af de fordele, som danske virksomheder ser ved brugen af informationsteknologien.

Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik blandt 4.000 danske virksomheder, som er udført for Erhvervsstyrelsen.

Flere barrierer for it-anvendelse

Undersøgelsen viser samtidig, at det langtfra er alle danske virksomheder, som kaster alt ind på at få digitaliseret deres forretning. Over halvdelen (53 procent) af de adspurgte virksomheder angiver, at prisen på relevante it-løsninger er for høj.

50 procent nævner, at de har manglende ressourcer til rådighed til at benytte it, mens 41 procent peger på, at de mangler kompetencer til it-forretningsudvikling.

Samtidig viser undersøgelsen, at større virksomheder med mere end 100 ansatte oplever flere barrierer i deres it-anvendelse end mindre selskaber.

"At flere store virksomheder oplever barrierer end de små, kunne indikere, at de store virksomheder er mere udfordrede, når det gælder anvendelse af it. Men mere sandsynlig er det, at de små virksomheder har gjort sig færre erfaringer med at anvende it," lyder en delkonklusion i rapporten fra Erhvervsstyrelsen.

Her er fordelene

Omvendt peger selskaberne også på en række konkrete fordele ved it-anvendelsen.

En ud af tre virksomheder har oplevet, at it giver en større omsætning.

Og hele 60 procent angiver, at de har omlagt og forenklet deres arbejdsgange, mens 53 procent har oplevet en frigørelse af ressourcer som følge af digitaliseringen.

ITEK: It nytter jo noget
Fordelene glæder direktør Adam Lebech fra Dansk Industris it-brancheforening ITEK.

"Jeg noterer med glæde, at flere oplever store produktionsgevinster end dem, der synes, at prisen på software er for høj. Det viser jo, at det nytter noget at digitalisere," indleder han med.

I samme åndedrag fremhæver han tidligere undersøgelser, der har vist kæmpefordele for både virksomheder og Danmark, hvis en virksomhed digitaliserede blot én proces i eksempelvis sin lagerstyring eller i sit bogholderi.

"Hovedårsagen til, at USA er løbet fra Europa målt på produktivitet i de seneste 20 år, er, at amerikanerne har formået at udnytte nettet bedre end europæerne til deres forretninger," forklarer Adam Lebech.

Hvad med bare at sænke priserne?

Ville det ikke få endnu flere til at købe mere software og opnå fordelene, hvis man blot sænkede software-priserne?

"Nu er software-markedet jo frit for enhver, der kan sætte sig ud i en garage og begynde at programmere. Indgangsbarrierene er således meget lave, hvis man vil i gang med software-produktion," svarer Adam Lebech.

"Bliver man så god, kommer der betydelige omkostninger i form af lønninger og support, som man skal medregne i salgsprisen. Men hvis nogen kan gøre det billigere end de nuværende priser, så skal de da være velkomne," fortsætter Adam Lebech.

Du kan læse mere om undersøgelsen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Læs også:
Mange danske firmaer snorksover i timen: Misser enorme muligheder med it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere