Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Forslag: Danskernes opsparing skal investeres i cloud-offensiv

IT-Branchen foreslår, at nogle af de 3,5 billioner kroner i pensionskasserne skal bruges til at tiltrække cloud-markedet til Danmark. Det kræver handling her og nu, hvis Danmark skal være en cloud-nation, lyder budskabet.

Danmarks nabolande som Sverige, Tyskland og Storbritannien er rigtig dygtige til at suge store cloudspillere til sig, med hvad dertil hører af bygge-investeringer, arbejdspladser og andre milliard-indtægter til staten.

Vort gamle Danmark står derimod lige nu svagt i tiltrækningen af de store datacentre, og det vil it-brancheforeningen IT-Branchen gøre noget ved.

Konkret foreslår IT-Branchen, at politikerne kigger på rammerne for, hvordan cloud-spillerne kan blive trukket til Danmark af økonomiske fordele, herunder en digital infrastruktur i verdensklasse.

"I dag ligger udfordringen med tiltrækningen af cloud-virksomheder på offentlige hænder. Et samspil mellem det offentlige og det private sagtens kan gøre en stor forskel. Blandt andet ved, at vi brugte landets store pensionsmidler til investeringer, der kan tiltrække cloud-markedet til Danmark," lyder det.

3.500 milliarder investerings-kroner

Chefkonsulent Bjørn Borre forklarer, at brugen af pensionskassernes omkring 3.500 milliarder kroner ikke nødvendigvis er den eneste mulige investerings-løsning.

"Vi vil tage initiativ til et dialogmøde, hvor vi vil samle industrien og myndighederne og afklare, om nye offentligt-private samspil og mærkbare investeringer er en farbar vej frem," siger han. 

Hvornår dette møde mellem erhvervslivet og ministrene eventuelt skal finde sted, kan Bjørn Borre ikke udtale sig om på stående fod udover, at det bliver "meget snart." i det nye år.

Han nævner, at der er brug for at samle vægtige interessenter, så vilkårene for cloud i Danmark kan blive bedre.

For skal rammevilkårene forbedres, kræver det opmærksomhed fra samspil af eksempelvis Erhvervs og Vækst-, finans- og skatteminister. 

"Løbet er kørt den dag, når alle kunderne lægger deres investeringer andre steder. Vi mener dog, at chancen og den gyldne mulighed stadig er til stede, fordi Danmark på rigtig mange parametre er et rigtig godt cloud-land," siger chefkonsulenten fra IT-Branchen.

"Potentialet er jo kæmpestort, fordi datamængderne er i voldsom vækst. Helt overordnet mangler vi virkelig en kollektivt mere opmærksom styring af de vilkår, der er vigtige for at få tiltrukket cloud-selskaberne," fortsætter han.

Justering af lovgivningen

Såfremt Danmark skal gøre sig lækkert over for cloud-selskaber som Facebook, Google, Microsoft og Amazon, er det i IT-Branchens optik også nødvendigt for politikerne at skrue på lovgivningen.

Det drejer sig specifikt om at få has på Danmarks el-afgifter, der eksempelvis er halvanden gang højere end i Sverige, hvor Facebook for nogle år siden flyttede ind med et gigantisk datacenter.

Derudover skal der ske en ændring i reglerne, så datacentre kan fratrække moms på vegne af deres kunder, så det ikke bliver hverken en økonomisk eller bureaukratisk barriere for at tiltrække internationale kunder og investeringer.

Forskellen mellem Danmark og Sverige på 50 procent for internationale kunder skyldes, at det kun er danske momsregistrerede virksomheder, der kan trække el-afgifterne fra i skat. 

"Lige nu arbejder vi på at få opgaven ind på de tunge ministerkontorer. Ingen har den endelige model for, hvordan Danmark skal tiltrække cloud-markedet, men vi mener, at det er nødvendigt, at offentlige myndigheder og private virksomheder sætter sig sammen om opgaven."

Læs også:
Derfor mister Danmark kæmpe-mulighed for datacenter-eventyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere