Udsalg af aktier i Sonofon-ejeren Telenor

Den norske stat solgte tirsdag 170 millioner aktier i landets største teleselskab, Telenor, til investeringsbanken Goldman Sachs. Banken pungede ud med 7,3 milliarder kroner for aktierne. Den norske stat beholder dog magten, da den sidder på 53 procent af selskabets aktier.

Den norske stat solgte i går 170 millioner aktier i landets største teleselskab, Telenor, hvilket svarer til 9,4 procent af alle aktier i teleselskabet.

Den norske stat sidder dog stadig på magten i Telenor, da den råder over 53 procent af aktierne i teleselskabet, som ejer det danske mobilselskab Sonofon.

Med salget følger den norske handelsminister, Ansgar Gabrielsen, der tilhører den norske centrum-højre mindretalsregering, op på sit gamle løfte om, at den norske stat skal sælge nogle af sine aktier i store, norske selskaber, såsom Statoil og Telenor.

Det norske storting har givet regeringen tilladelse til at sælge aktier i Telenor, så den statslige ejerandel ryger ned på 51 procent.

7,3 mia. i den norske statskasse

Den norske statskasse får omkring 7,3 milliarder kroner ud af aktiesalget. Milliarderne er blevet betalt af investeringsbanken Goldman Sachs, der placerer aktierne hos institutionelle investorer i Norge og resten af verden.

De institutionelle investorer skal så sælge aktierne videre til privatpersoner i Norge og andre lande, der er med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Salget skydes i gang i løbet af få dage. Godt 30 millioner af de 170 millioner aktier er øremærket til private, mens resten kan købes af hvem som helst.

Telenor blev introduceret på børsen i Oslo i december 2000. I begyndelsen sad den norske stat på 77,6 procent af aktierne i selskabet. Den blev siden reduceret til 62,5 procent i juli 2003, hvor staten også solgte aktier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere