Dansk spil-aktør opkøbt af amerikanere

Endnu en dansk spil-aktør, Core Websystems fra Århus, er solgt til udlandet. Køberen, New York-baserede Game Trust, håber, at opkøbet vil styrke selskabets forsøg på at sætte sig på teknologien til online-spilturneringer.

Århusianske Core Websystems, som har udviklet en spilplatform til internet og mobiltelefoner, er blevet opkøbt af amerikanske Game Trust, som har en infrastruktur til afvikling af spil-turneringer og betaling for spil.

De to selskaber har gennem to år samarbejdet om at udvikle spilplatformen Game Frame.

Prisen for overtagelsen oplyses ikke, men den falder i en blanding af kontanter og aktieoptioner.

- Hele spilindustrien har behov for fremtidsrettede standarder for community-håndtering, rangeringssystemer, sikkerhed i spil og betalingssystemer for spillerne, for bare at nævne nogle få områder, siger Adeo Ressi, Game Trusts administrende direktør, om baggrunden for opkøbet.

Skifter navn til Game Trust Europe

Han mener, at den samlede virksomhed står stærkt i forsøget på at sætte dagsorden inden for de områder.

Core Websystems skal nu være Game Trusts' brohovede til det europæiske marked og omdøbes derfor til Game Trust Europe.

- Det spændende for os ved fusionen er, at et af de store problemer for kunderne har været at kunne dokumentere indtægter fra slutbrugerne. Det her er modellen til at løse det, siger Kaare Heinsen fra Core Websystems.

Core Websystems har blandt leveret teknologiske løsninger til TV 2 og Earthlink Games. Sidste år var et stærkt år for selskabet, som fik vendt et 2002-underskud på lidt over 400.000 til et overskud i omegnen af en million kroner.

Antallet af ansatte er kommet op på 13 efter at have været nede omkring 4 personer i 2002.

Opkøbet kommer kun tre måneder efter, at amerikanske Game Trust fik tilført 33,5 millioner kroner i venturekapital, og det er det amerikanske selskabs andet opkøb siden finansieringsrunden.

For godt tre uger siden blev flagskibet i den danske spilverden, IO Interactive, solgt til britiske Eidos for over en kvart milliard kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere