Artikel top billede

Foto: Dan Jensen. (Foto: Dan Jensen)

Kommunerne lægger sidste hånd på storstilet digital-projekt til dig

Kommunerne og regeringen har forhandlet de sidste digitale selvbetjeningsområder på plads. Se her, hvad du fremover skal klare selv på din computer.

I helt grove træk er kommunerne mere end halvvejs med at få rullet et stort arsenal af offentlige selvbetjeningsløsninger ud til alle danskere over 15 år.

De såkaldte bølge 1 og bølge 2 er allerede skyllet ind over os, og til efteråret kommer bølge 3 så i form af eksempelvis ansøgning om byggetilladelser og affaldshåndtering fra virksomheder.

I økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for 2015 har de to parter så forhandlet fjerde og foreløbigt sidste bølgeskvulp på plads.

Det betyder, at der om halvandet års tid vil være i alt 31 selvbetjeningsløsninger ude til danskerne, skriver KL i kølvandet på færdigforhandlingen af økonomiaftalen.

Det sker i fjerde bølge

Mens den offentlige sektor i bølge 1 og 2 har høstet lavthængende frugter omkring borgerservice, bevæger de offentlige selvbetjeningsløsninger sig nu ind på områder med mere komplekse indberetninger.

Bølge 3 til efteråret introducerer flere områder inden for teknik og miljø, mens fjerde bølge derudover også er fokuseret på social- og beskæftigelsesområderne.

Helt konkret har regeringen og KL aftalt, at bølge 4 omfatter indberetningen af sygedagpenge, ansøgning om helbredstillæg, ansøgning om udvidet helbredstillæg og så ansøgninger om personligt tillæg, hvilket gælder for pensionister med en tung økonomisk hverdag.

KL har også haft lommeregneren fremme og angiver et større besparelsespotentiale i forbindelse med overgangen fra borgerbetjening til selvbetjening i bølge 4.

"Overgangen til obligatorisk digital selvbetjening for bølge 4 vil frigøre nettopotentialer i kommunerne på 1,1 millioner kroner i 2016 stigende til 40,9 millioner kroner i 2017 og frem," skriver KL på sin hjemmeside.

Mangler stadig store områder

Med bølge 4 forhandlet på plads er selvbetjeningsområderne så godt som i skabet, selv om der stadig er nogle seriøse hængepartier.

Det gælder eksempelvis for kontanthjælp og ejendomsregistreringen (BBR), som først bliver gennemført, "når den fornødne tekniske infrastruktur er på plads", skriver KL.

Det forventes, at BBR-selvbetjeningsløsningen er klar i 2016, mens digital selvbetjening for kontanthjælp, uddannelseshjælp og enkeltydelser forventes at stå klar i 2017.

Læs også:

Digital post er et "man on the moon"-projekt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere