Artikel top billede

Nu åbner salget af topleveldomæner: Disse kan du købe

Salget af nye topleveldomæner indledes i dag. Se de nye muligheder her.

Alle, der har skullet starte en ny hjemmeside op, ved, hvor frustrerende det er, når man ikke kan få det helt rigtige domæne, fordi .com, .net eller .dk allerede er taget.

Derfor åbner Icann, det internationale firma der håndterer domænenavnene, op for nye domænenavne.

Du kan fra i dag købe dig adgang til de første syv, og inden februar er omme, er yderligere 13 kommet på bordet.

"Vi har allerede fået rigtig mange henvendelser om de nye domænenavne, og vi har også rimelig store forventninger fremad, for der er en efterspørgsel på nye og kreative domæner", forklarer produktdirektør hos DanDomain, Niels Reinau, til Computerworld,

De første syv tilgængelige domæner er:

  • .Bike
  • .Clothing
  • .Guru
  • .Holding
  • .Plumbing
  • .Singles
  • .Ventures
.com-domænet er absolut det mest brugte domæne, hvor det formodes, at godt halvdelen af alle internetdomæner globalt ender på .com.

De store virksomheder kommer
I alt vil godt 1.600 nye domæner komme ud af, hvad Icann kalder "domænernes Big Bang". Domænerne kommer i forskellige faser henover de næste to år, og vil blandt andet indeholde domænenavne som .ninja.

Samtidig er de store internationale virksomheder i færd med at tilkøbe sig deres egne topleveldomæner. Blandt andet går Google efter .Youtube og .doc og Ford går - selvfølgelig - efter .ford. I alt har Google alene ansøgt efter 101 nye domæner.

Så selvom at der nu kommer et .youtube-domæne, så skal du ikke regne med, at du kan lave hjemmesiden "fedefilm.youtube" foreløbig.

600 nye domæner til os

I stedet vil der være en stor række domæner, som netop vil være åbne for alle.

"De store firmaer får selvfølgelig lukket domænerne, så kun de kan bruge dem, men godt 600-800 af de kommende og nye domæner vil være tilgængelige for alle, og de fleste, som for eksempel .bike, vil også være til at få adgang til for en fornuftig pris", siger Niels Reinau.

Hver ansøgning til et nyt domæne foregår igennen Icann og koster godt en million kroner. Bliver et domæne efterfølgende godkendt, er firmaet bag også med til at bestemme prisen for andres brug af domænet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere