Regnskabs-kaos: Finanschefer suspenderet

Den canadiske teleproducent Nortel har sendt to af sine topchefer på betalt orlov, indtil en intern undersøgelse har skabt overblik over selskabets kaotiske regnskaber. Nortel meddelte i sidste uge, at det vil fremlægge nye regnskaber for årene fra 2000 til 2003.

Den canadiske netværksproducent Nortel har sendt to af selskabets topchefer, heriblandt finansdirektøren, på betalt orlov, fordi der hersker kaotiske tilstande på regnskabskontoret.

Ifølge Nortel er den tvungne orlov nødvendig, fordi selskabet er i gang med en større intern revidering af selskabets regnskaber og regnskabspraksis.

Derfor blev det nødvendigt at sende direktørerne hjem, da de ellers ville komme i vejen for undersøgelsen.

Regnskabskaos hos Nortel

Det betyder, at de dårlige nyheder fortsat hagler ned over canadierne, der sidste uge måtte meddele, at de vil fremlægge nye regnskaber for årene 2000 til 2003.

Den interne undersøgelse har nemlig afsløret, at der er knas med regnskaberne. Det er anden gang på kun seks måneder, at Nortel meddeler, at det vil fremlægge nye regnskaber. Nortel kan ikke oplyse, hvornår den interne undersøgelse afsluttes, og cheferne kan vende tilbage på arbejdet.

Hjemsendelsen og de nye regnskaber har chokeret selskabets aktionærer, der mandag havde så travlt med at sælge selskabets aktier, at kursen faldt med 18,5 procent.

Børsanalytiker: Pas på Nortel
Derved er den undersøgelse, der ved etableringen sidste år blev betegnet som en 'husholdnings-øvelse', ved at udvikle sig til et mareridt for teleproducenten, da aktionærer og analytikere nu begynder at frygte, at der ikke kun er tale om småfejl i regnskaberne.

De har nemlig regnskabsskandaler som Enron og Worldcom i frisk erindring, og hjemsendelsen af finansdirektøren får advarselslamperne til at blinke hos analytiker Ehus Gelblum fra J. P. Morgan, verdens næststørste investeringsbank.

- Vi tror, at dagens meddelelse om orlov til to topchefer indikerer, at regnskabsproblemerne hos Nortel er mere alvorlige, end vi hidtil har troet, skriver han ifølge Financial Times i en meddelelse til bankens kunder.

Canadiske Nortel har været hårdt presset af krisen i telebranchen og har allerede solgt næsten tre fjerdedele af sit produktionsapparat fra til blandt andet Flextronics.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere