Politi afviser million-spild i Basse-sag

Basse Bergqvist kritiserer Lyngby Politi, der i sidste uge droppede en omfattende tyveri-, svindel- og bedrageri-sag mod ham. Efterforskningen varede to et halvt år, hvilket Berqvist kalder spild af tid og millioner af skattekroner. Det afviser Lyngby Politi, der mener, at det blot har udført et grundigt stykke arbejde.

Politiet måtte i sidste uge bide i det sure æble og lade sigtelsen og sagen mod stifteren af bredbåndsselskabet Dixa Net, Basse Bergqvist, falde til jorden efter to et halvt års efterforskning.

Afslutningen af sagen får Basse Bergqvist til at juble, men også til at kritisere politiets håndtering af sagen, som han kalder et håbløst spild af skatteborgernes penge.

- Det er dybt kritisabelt, at politiet har brugt nogle millioner af skatteborgernes penge og spildt deres egen og min tid. De har ikke fundet så meget som en parkeringsbøde, raser han.

Vicepolitimester Birgitte Bundgaard fra Lyngby Politi, der har stået i spidsen for efterforskningen, afviser, at der på nogen måde er tale om, at politiet har hældt skattekroner ud i vasken.

- Vi har brugt de nødvendige ressourcer til at få gravet ned under overfladen i denne sag. Vi må konstatere, at det ikke er muligt at opnå dom, efter vi har vurderet bevismaterialet meget indgående. Derfor lader vi sagen falde, siger hun.

Birgitte Bundgaard ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge politiet har brugt på den omfattende sag.

Et tyveri ved Vedbæk

Politiets efterforskning begyndte for to et halvt år siden, hvor der blev begået indbrud mod det nu konkursramte Dixa Nets hovedkontor på Enrum Slot i Vedbæk.

Ved indbruddet blev der stjålet computerudstyr for over en million kroner.

To unge mænd i begyndelsen af tyverne blev sigtet for selve tyveriet. Mændene er siden blevet dømt for tyverierne og har fortalt, at Basse Bergqvist ikke var involveret i planlægning eller udførelse af tyveriet.

Sigtelsen for tyveri var blot et enkelt element af det store sagskompleks mod Basse Bergqvist, som Lyngby Politi efterhånden fik samlet sammen.

Dixa-stifteren blev også sigtet for svindel, skyldnersvig over for Dixa Nets kreditorer og forsøg på bedrageri.

Vicepolitimesteren oplyser, at hun opfatter det som politiets pligt at undersøge sådanne sager helt til bunds, hvilket også er en del af forklaringen på, at det opretholdt sigtelsen mod Basse Bergqvist så længe.

- Vi skal jo være sikre ud over enhver rimelig tvivl, før vi tiltaler en formodet forbryder for hans gerninger. Vi er i denne sag blevet klogere på et højere niveau, siger hun.

Politi: Vi har bare gjort vores job
Hun har tidligere udtalt til Computerworld Online, at en af de vanskelige ting i Basse Bergqvist-sagen var at finde rundt i de mange selskaber, han er med i, samt udrede, hvilke værdier, der hører til i hvilke selskaber.

Basse Bergqvist føler sig meget dårligt behandlet af de danske myndigheder og har tænkt sig at lægge sag an mod blandt andre Lyngby Politi ved Menneskerettighedsdomstolen. Han mener, at en sag som denne stiller spørgsmålstegn ved om det danske retssystem fungerer godt nok.

Det mener Birgitte Bundgaard ikke, der er nogen tvivl om, at det gør.

- Denne sag viser jo netop, at man følger sådanne sager helt til døren, før der bliver truffet en afgørelse, siger hun.

Af tiltalefrafaldet sendt til Basse Bergqvist fremgår det, at anklagemyndigheden kan gribe ind og ændre afgørelsen frem til 4. april, men det mener Birgitte Bundgaard ikke, der er særligt sandsynligt.

- Det sker jo kun, hvis der er nogen, der klager. Det tror jeg ikke sker, fordi så var de kommet på banen tidligere, vurderer hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere