Ny indisk it-aktør på det danske marked

Indiske GTL Limited vil sælge it-outsourcing til skandinaviske virksomheder og har fået sin gennembruds-aftale i Danmark. Selskabet Northstar Aerospace har outsourcet sin netværksovervågning til GTL's driftscenter i Bombay.

En ny indisk aktør vil friste danske virksomheder med outsourcing-kontrakter til billige penge.

- Vi har valgt Danmark som indgangsmarked til Skandinavien, fordi vi her kan gøre os nogle værdifulde erfaringer, før vi binder an med hele det skandinaviske marked, siger direktør i GTL Europe, Deepak Rao.

Han håber på at lande cirka fem til seks nye kontrakter i det første år på det danske marked, og GTL vil holde sig til de mellemstore danske virksomheder.

Det skyldes blandt andet, at andre aktører, ikke mindst landsmændene fra Tata Consulting Services, allerede har sat sig på de større kunder på outsourcing-området i Skandinavien.

- Vi har ikke lyst til at gå i clinch med de store drenge, som Deepak Rao udtrykker sig om TCS, der har 24.000 ansatte på verdensplan. GTL har cirka 3.100.

Danskerne værdsætter kvalitet

Danmark skal være hovedkvarter for de skandinaviske aktiviteter, dels fordi Deepak Rao finder, at danskerne påskønner indernes arbejde, dels fordi leveomkostningerne er lavere end i eksempelvis Norge.

- Så kan vi holde omkostningerne nede. Vi kan tilbyde gode resultater til forholdsvis lave priser, forklarer Deepak Rao.

Han har ikke noget indtjeningsmål for det første år og vil personligt varetage den håndfuld kunder, som han håber at få i hus. Men han peger på det britiske marked, hvor GTL-aktiviteterne er vokset med rekordfart, i takt med at kunderne har lagt flere og flere opgaver i Indien.

- Vi har været i fire år i Storbritannien og omsatte for 200.000 pund (2,2 millioner kroner) det første år. Sidste år var det 12 millioner pund (133 millioner kroner) og den omsætninger er baseret på kun syv kunder, forklarer Deepak Rao.

Skal bruge danske ansatte

GTL lægger som oftest cirka 30 procent af arbejdsopgaverne i det lokale marked, mens 70 procent varetages i Indien. Han forventer derfor at skulle have fem-seks danske ansatte, når de første kontrakter er i hus i Danmark.

- Jeg forsøger at være meget realistisk, men i årene efter er jeg sikker på, at det tal vil vokse eksplosivt, siger Deepak Rao.

GTL Limited opererer i 11 lande og holder sig dog ikke til de mellemstore virksomheder på verdensplan. Multinationale selskaber som General Electric, Procter & Gamble, Dell, Citibank, Cisco og Alcatel figurerer også på kundelisten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere