Vridbar mobil fra Sony Ericsson

Japansk-svenske Sony Ericsson præsenterede tirsdag tre nye mobiltelefoner, hvoraf den ene model er en vridbar kameratelefon, der er udstyret med en 2,3" skærm med 262.000 farver. Telefonen er inspireret af selskabets digitale kameraer. Sony Ericsson håber, at designet tiltrækker en ny gruppe mobilbrugere.

Den japansk-svenske mobilproducent Sony Ericsson præsenterede tirsdag tre nye mobiltelefoner, som kommer med på næste uges Cebit-messe i tyske Hannover. Mest iøjnefaldende af de tre er den vridbare S700-telefon.

Telefonen, der er udstyret med et 1,3 megapixel kamera og en 2,3" skærm med 262.000 farver, er designmæssigt inspireret af Sonys digitale kameraer. Den kan afspille videoklip og FM-radio samt bruges som videooptager.

- S700 vil revolutionere telefonmarkedet ved at introducere det nyeste inden for japansk mobiltelefoni til en ny gruppe af brugere. Telefonens mange funktioner viser, at Sony Ericsson engagerer sig i at udvikle markedet ved at udnytte styrken i den japanske forretningsdivision, siger Sony Ericssons direktør, Hiroshi Yoshioka.

Sony Ericsson forventer, at S700 kommer i handlen i fjerde kvartal i år.

Afløser for T610 præsenteret

K700 mobilen, der er en telefon på den ene side og et kamera på den anden, er Sony Ericssons bud på en efterfølger til selskabets populære T610/630-mobiler.

I forhold til forgængerne er den nye mobil eksempelvis udstyret med en FM-radio, og telefonen kommer ud i butikkerne til sommer.

Z500-mobilen er primært udviklet til det amerikanske marked, da den er forberedt til datateknologien EDGE, der sætter fart på datatransmissioner, og push-to-talk-teknologien, som blandt andet giver mobilen walkie talkie-funktion.

Amerikanske teleselskaber er i øjeblikket ved at rulle EDGE-teknologien ud, mens mobilkunderne i USA allerede har kastet sig over push-to-talk. Herhjemme har blandt andet Sonofon og Orange planer om at tilbyde push-to-talk. Z500-mobilen kommer ud i de amerikanske mobilbutikker i 3. kvartal i år.

Sony Ericsson præsenterede også nyt tilbehør ved offentliggørelsen af de tre nye mobiler, derimellem tre håndfri produkter, der skal gøre det lettere for brugeren at køre bil og tale i mobiltelefon samtidig.

Relevant link

Læs mere hos Sony Ericsson




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere