Motorola flytter chip-design til Kina

Mobilproducenten Motorola flytter chip-design fra Hong Kong, Singapore og Taiwan til Kina og Indien for at spare penge. En fabriksarbejder i Singapore skal have 44 kroner i timen, mens en kineser kan nøjes med 3,25 kroner i timen.

Nu er det ikke længere tilstrækkeligt for nogle af verdens største it-selskaber at flytte til de traditionelle teknikproducerende lande i Asien for at spare omkostninger. Nu gælder det om at finde de allerbilligste lande.

Således lukker verdens næststørste mobilproducent, amerikanske Motorola, selskabets chip-design-afdelinger i Singapore, Hong Kong og Taiwan.

Motorola flytter i stedet aktiviteterne til Indien og Kina, hvor arbejdskraften er væsentligt billigere. Omkring 50 medarbejdere mister jobbet ved flytningen.

Motorola oplyser, at flytningen skyldes et ønske om at få samlet alle design-aktiviteterne på et sted.

Samtidig vil Motorola gerne spare penge, da den amerikanske chip- og mobilleverandør i de senere år har mærket et markant fald i efterspørgslen efter nogle af sine produkter.

Den situation har dog ændret sig til det bedre i løbet af de seneste måneder. I januar kunne amerikanerne således præsentere en højere indtjening i fjerde kvartal af 2003 end forventet, mens omsætningen faldt på grund af leveringsproblemer.

Motorola havde allerede flyttet design-aktiviteterne til Asien for at spare penge og være tæt på mobilindustriens største udviklingsområde. Men nu flytter selskabet endnu en gang i bestræbelserne på at få bedre resultater.

Områder som Hong Kong og Singapore er, ligesom store dele af den europæiske og amerikanske industri, under hårdt pres fra Kina og Indien, hvor lønudgifterne er meget lavere.

Mens en typisk fabriksarbejder i Singapore skal have omkring 44 kroner i timen, så kan en kineser nøjes med 3,25 kroner i timen, skriver Reuters.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere