TDC klar med bredbåndstelefoni i 2005

TDC går i luften med telefoni over internettet indenfor de næste 18 måneder. Det oplyser Niels Breining, administrerende direktør for TDC Kabel TV, der netop er gået i luften med et nyt bredbåndsprodukt til boligforeninger, Webnet.

Inden for det næste halvandet år går TDC i luften med bredbåndstelefoni. Det fastslår Niels Breining, administrerende direktør i TDC Kabel TV, over for Computerworld Online.

Dermed sætter telekoncernen for første gang en tidsramme på, hvornår den er klar til at gå ind på det voksende marked for internet-baseret telefoni.

- Udviklingen går rigtigt hurtigt for telefoni over internettet i øjeblikket, og jeg vurderer, at vi går i luften med et produkt indenfor det næste halvandet års tid, siger Niels Breining.

TDC på banen med Webnet

Meldingen kommer i kølvandet på TDC's præsentation af et ny bredbåndsprodukt, Webnet.

Webnet bliver, ligesom TDC's Webspeed-abonnement, ført ind i lejligheder og huse gennem kabel-tv-nettet, men hvor Webspeed er tiltænkt den enkelte kunde, så er Webnet baseret på, at en opgang eller en boligforening slår pjalterne sammen og bliver enige om at dele en internetforbindelse.

Det er også første gang, at TDC melder sig på markedet for bredbånd til boligforeninger. Hidtil har telekoncernen overladt den slagmark til en lang række nye konkurrenter og kun selv taget del i slaget gennem datterselskabet Dansk Kabel TV.

- Det er jo den tankegang, der har givet mange bredbåndsselskaber vind i sejlene rundt omkring i landet, hvor masser af boligforeninger i de senere år har investeret store summer i at opbygge deres egne netværk til internet, tv og telefoni, siger Niels Breining nu.

Han oplyser, at bolig- eller antenneforeningen skal være kabel-tv-kunde hos TDC for at kunne få adgang til Webnet, der fås i to varianter.

Webnet Modul er beregnet til en mindre opgang eller ejerforening, hvor der er en seks-syv husstande. Tanken er så, at husstandene deles om en internetforbindelse på to Mbit/s. Den koster 700 kroner om måneden.

Større boligforeninger får adgang til langt højere båndbredder med produktet Webnet Plus, der koster fra 7.000 til 20.000 kroner om måneden for forbindelser på enten fem, 11, 20 eller 27 Mbit/s.

Satser på 50.000 kunder
Niels Breining oplyser, at TDC Kabel TV i dag har omkring 920.000 kunder, men at det ikke er dem alle sammen, der kan købe Webnet.

- Jeg vil tro, at vi har omkring 500.000 potentielle kunder blandt vores nuværende kabel-tv-kunder. Dertil kommer omkring 1.000 boligforeninger rundt omkring i landet, som vi også vil forsøge at få fat i, siger han.

TDC-direktøren forventer, at selskabet lander de første 50.000 kunder allerede i år, som kan se fidusen i at dele en bredbåndsforbindelse med naboen.

- Hele tanken bag er, at der er nogle i blokken, der får overtalt de andre i opgangen eller foreningen til at deles om en internetforbindelse, få kabel-tv og på sigt internet-telefoni, gennem kabel-tv-linjen, siger Niels Breining.

Han mener, at boligforeningerne kan spare mange penge, hvis de satser på bredbånd over kabel-tv-nettet i stedet for at betale bredbåndsselskaber for at bygge et dyrt net.

- Mange boligforeninger rundt omkring i landet investerer i dyrt udstyr til bredbåndsselskaber. Her får de et billigt alternativ, hvor de også slipper for at betale op til 7.000 kroner per husstand i etablering, forklarer Niels Breining.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere