Bredbåndsselskab raser over ny teleauktion

Danske Telecom, der sælger trådløse bredbåndsforbindelser til erhvervslivet, er utilfreds med en ny auktion over ledige licenser til den trådløse FWA-teknologi. Selskabet tabte sidste år 20 millioner kroner, og selskabets direktør mener, at en ny FWA-auktion vil dræbe konkurrencen på bredbånd.

Danske Telecoms administrerende direktør, Peter Jerry Sørensen, raser over en ny teleauktion, hvor staten sælger ledige licenser til den trådløse bredbåndsteknologi FWA i Københavnsområdet til højestbydende.

Han mener, at IT- og Telestyrelsen og videnskabsminister Helge Sander (V) går i mod intentionerne om at opnå større konkurrence på bredbåndsmarkedet, da licenserne splittes op i geografisk afgrænsede områder i stedet for at være landsdækkende.

Danske Telecom tabte sidste år 20 millioner kroner.

- Det er jo en falliterklæring for konkurrencen på det danske telemarked, da opsplitningen betyder, at der ikke kommer et seriøst bud på en landsdækkende bredbåndskonkurrent til TDC, siger han.

Han mener også, at udbudsformen, hvor licensvinderen findes ved lukkede bud, vil presse prisen unødigt i vejret.

- Det er jo næsten som et lotteri. Vi ved jo ikke, hvor meget der vil blive budt på licenserne, da det er svært at vurdere, hvor meget de er værd. Vi overvejer i øjeblikket, om vi i det hele taget skal byde, siger han.

Ingen skønhedskonkurrence i denne omgang

Planerne om en auktion har spøgt længe, fordi Tele2 og det lille selskab Broadcom har leveret deres FWA-licens tilbage til IT- og Telestyrelsen, da de opgav at tjene penge på den luftbårne netværksadgang.

IT- og Telestyrelsen offentliggjorde planerne om en FWA-auktion onsdag og ændrer dermed praksis i forhold til december 2000, hvor licenserne blev fordelt efter en skønhedskonkurrence.

Her kæmpede selskaberne om de eftertragtede licenser med løfter om blandt andet billige priser, avancerede tjenester og hurtig udbygning af netværket.

IT- og Telestyrelsen har tidligere oplyst til Computerworld Online, at den auktionsform ikke egner sig i denne omgang, da det vigtigste er at få licenserne i spil så hurtigt som muligt.

FWA, Fixed Wireless Access, blev omkring årtusindeskiftet spået en stor fremtid herhjemme, da teknologien sikrer lynhurtig, trådløs adgang til internettet i god kvalitet.

Sonofon satsede på at sælge det trådløse bredbånd til privatkunder, hvilket aldrig blev nogen succes, og selskabet nedskrev i februar FWA-investeringer for 195 millioner kroner, hvilket resulterede i, at selskabet kom ud med et underskud på 73 millioner kroner.

Hovedårsagen til, at det gik skidt for den trådløse satsning, er, at FWA-teknologien stort set kun bruges af større virksomheder, mens privatkunderne helt holder sig væk.

Det skyldes, at udstyret til de trådløse bredbåndsnet er for dyrt til, at det er en reel konkurrent til ADSL-teknologier på TDC's kobbernet.

Danske Telecom A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Bruttoresultat-4,3-5,8
Resultat før skat-20,4-16,0
Resultat-20,4-15,9-74,9
Egenkapital64,966,1
Tror stadig på FWA
Peter Jerry Sørensen fra Danske Telecom, der satser på at sælge de lynhurtige, trådløse bredbåndsforbindelser til erhvervskunder, tror stadig på, at der kan tjenes penge på FWA herhjemme.

Det til trods for, at selskabet netop er kommet ud med årsregnskabet for 2003, som endte med endnu et millionunderskud for bredbåndsselskabet.

I 2003 landede underskuddet på 20 millioner kroner, hvilket er næsten fem millioner mere end året før.

- Vores forretningsmodel har hele tiden været sådan skruet sammen, at vi først skal tjene penge i 2005, og den plan er vi rent faktisk foran. Underskuddet var mindre end budgetteret, siger direktøren.

Han oplyser, at selskabet allerede har landet flere kunder i 2004, og at den positive udvikling ser ud til at fortsætte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere