TDC frikendt for at dumpe bredbånds-priser

Teleselskabet TDC har fået konkurrenceankenævnets ord for, at selskabet har overholdt spillereglerne på det danske ADSL-marked. Bredbåndskonkurrenterne har ellers beskyldt TDC for at presse priserne på markedet, så de ikke kan tjene penge. Nu overvejer Cybercity at gå til EU.

Konkurrenceankenævnet har frikendt TDC for at have dumpet priserne på ADSL med overlæg for at tvinge bredbåndskonkurrenter som Tiscali, Cybercity og Tele2 ude af markedet.

Dermed stadfæster ankenævnet en tilsvarende afgørelse fra Konkurrencerådet fra sidste år, hvor TDC også slap fri.

Den afgørelse fik bredbåndsleverandørerne Tiscali og Cybercity til at klage over Konkurrencerådet.

Selskaberne mente, at rådet var skøjtet lidt for hurtigt hen over prissætningen af grossist-ADSL, hvor de beskylder TDC for at have presset priserne.

Konkurrenter kan ikke tjene penge

Cybercity og Tiscali mener, at TDC tidligere har gjort sig skyldig i såkaldt margin squeezing på ADSL-markedet

De to selskaber hævder, at TDC sænkede priserne til privatkunderne samtidig med, at selskabet fastholdt høje ADSL-priser for bredbåndsselskaber, der ville leje sig ind på selskabets net for at udbyde bredbånd til forbrugerne

På denne måde blev bredbåndsselskabernes indtjeningsmargin presset i bund, hvilket betød, at de ikke kunne tjene penge på at sælge ADSL-forbindelser.

- Jeg er langt fra tilfreds med afgørelsen. Ankenævnet vil slet ikke forholde sig til margin squeezing, som ellers er det, der er sagens kerne, siger Roland M. Andersen, finansdirektør for Cybercity.

Han er overrasket over Konkurrenceankenævnets kendelse, som han havde forventet havde været en anden i kølvandet på flere EU-sager, hvor eksempelvis Deutsche Telecom er blevet presset til at sænke priserne på grossist-ADSL.

Cybercity overvejer at gå til EU

Ankenævnet har dog ikke ladet sig påvirke af udlandet til at se nærmere på indtjeningsmarginen, men har i stedet koncentreret sig om bredbåndsselskabernes beskyldninger om predatory pricing, som det hedder, når man sælger varer med tab for at tvinge konkurrenter ud af markedet.

- En analyse af TDC?s priser og omkostninger ved udbud af ADSL indikerer, at TDC har forfulgt en aggressiv prisstrategi, der dog ikke har haft karakter af predatory pricing, lyder det blandt andet i kendelsen.

Hermed slår ankenævnet fast, at TDC opfører sig eksemplarisk på det danske marked, hvor selskabet er dygtigt till at tjene penge på ADSL-markedet.

Roland M. Andersen oplyser, at han i øjeblikket overvejer, om han skal kontakte EU-Kommissionen, der udover at kigge nærmere på Deutsche Telekom i Tyskland også kører en ADSL-sag mod svensk/finske Teliasonera.

Relevant link

Læs kendelsen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere