Belgisk milliardgevinst på vej til TDC

Danmarks største teleselskab, TDC, står til at score en gevinst på omkring 12 milliarder kroner inden månedens udgang, når det belgiske teleselskab Belgacom, som TDC ejer 16,5 procent af, noteres på Euronext-børsen i Bruxelles.

Danmarks største teleselskab, TDC, får omkring 12 milliarder kroner i kassen inden måneden er omme, når det belgiske teleselskab Belgacom noteres på Euronext-børsen i Bruxelles i slutningen af marts.

TDC er medejer af selskabet gennem konsortiet ADSB, der udover det danske teleselskab består af SBC, der også ejer 42 af aktierne i TDC, Singapore Telecom og tre belgiske finansgrupper.

Otte års samarbejde
- Efter otte års succesfuldt samarbejde mellem ADSB og Belgacom ser vi frem til børsnoteringen af Belgacom som den næste fase i selskabets udvikling og som en måde for konsortiet at realisere sin ejerandel på, siger Lloyd Kelly, bestyrelsesformand for ADSB.

Dermed er ventetiden ovre for TDC, der længe har set frem til at score en milliardgevinst ved salg af aktierne. Alene sidste år fik TDC udbetalt næsten en milliard kroner i udbytte fra selskabet.

Det er endnu for tidligt at sige, præcist hvor mange penge TDC får ud af børsnoteringen, idet den endelige udbudspris først bliver offentliggjort den 22. marts.

TDC sidder på 16,5 procent af aktierne i selskabet og råder sammen med resten af ADSB-konsortiet næsten over 50 procent af aktierne i det belgiske teleselskab.

Resten ejes af den belgiske stat, der altså også kan se frem til at få en klækkelig sum fyldt i statskassen, da børsnoteringen samlet kan indbringe op til 32 milliarder kroner.

- Vi er tilfredse med den konstruktive og effektive proces siden 2. oktober 2003, hvor aftalen mellem den belgiske stat, Belgacom og ADSB blev offentliggjort og som nu har resulteret i børsnoteringen af Belgacom, siger Henning Dyremose, administrerende direktør og koncernchef for TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere