Motorola lancerer avanceret Linux-mobil

Den amerikanske mobilproducent Motorola har haft så stor succes med selskabets første mobiltelefon baseret på Linux-styresystemet Montavista, at selskabet sender en avanceret mobiltelefon - en såkaldt smartphone - på gaden, der også benytter Linux.

Verdens næststørste mobilproducent, amerikanske Motorola, har lanceret en ny og avanceret mobiltelefon, hvor open source-styresystemet Linux holder styr på telefonens mange funktioner.

Telefonen - en såkaldt smartphone - landede allerede på butikshylderne i Kina i begyndelsen af januar og præsenteres i Europa på næste uges 3GSM-mobilmesse i den franske by, Cannes.

Dermed er Motorola klar med selskabets anden Linux-mobil, da amerikanerne allerede sidste år lancerede selskabets første mobiltelefon med Linux-styresystemet Montavista i Kina.

Ifølge selskabet blev mobilen - A760 - så stort et hit i Kina, at Motorola nu følger Linux-succesen op med den nye smartphone, som har fået navnet A768. Derfor vil Motorola fremover satse yderligere på Linux-software i selskabets mobiler.

- Vi valgte Montavista-Linux til vores smartphone på grund af styresystemets åbne standarder, stabilitet og gode netværksfunktioner, siger Samuel Li, direktør for Motorolas smartphone-gruppe.

Motorola vender ryggen til Symbian

Dermed vælger Motorola at gå en anden vej end de største konkurrenter - eksempelvis Nokia og Sony Ericsson - der primært satser på styresystemet Symbian, som i sidste uge kom under Nokias kontrol.

Symbian er den absolut største spiller på markedet for mobilstyresystemer. Derudover er der konkurrence fra Palmsource og open source-bevægelsens ærkerival, Microsoft.

Motorola solgte sidste år selskabets aktier i Symbian, så firmaet i dag ejes af Nokia, Panasonic, Sony Ericsson, Samsung og Siemens. Dengang regnede analytikere med, at Motorola ville skifte til Microsoft-platformen.

Motorola har også valgt Microsofts mobilstyresystem til flere modeller, men satser ligesom japans største mobilselskab Docomo på begge heste og bruger Linux-styresystemet i andre modeller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere