Mobilselskabet 3 rejser sag mod kommune

Mobilselskabet 3 har klaget til Århus Statsamt over Silkeborg Kommunes nej til mobilantenner. De fleste kommuner har dog strakt våben i deres kamp mod mobilmasterne, så der nu igen behandles ansøgninger om mobilmaster i både Aalborg, Århus og København.

Mobilselskabet 3 har indklaget Silkeborg Kommune til statsamtet, fordi selskabet har fået nej til at sætte 3G-master op i kommunen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kommunen har sagt nej til mobilantenner på private ejendomme og giver begrundelsen, at man afventer resultatet af Videnskabsministeriets sundhedsundersøgelse af mobilstråling.

Men det mener selskabet 3 ikke, at kommunen har hjemmel til at gøre.

Ingen hjemmel

Selskabet har derfor indgivet sagen for Statsamt Århus. Sagen ventes at kunne få indflydelse i Århus, Vejle og Ringkøbing Amter, skriver avisen.

I en lignende sag fik TDC for nylig medhold i, at Kalundborg Kommune ikke kan forbyde opsætningen af en mobilmast. I Kalundborg var maste-forbudet dog trukket tilbage, før statsamtets afgørelse kom.

Det samme har størstedelen af de kommuner, som tidligere har varslet maste-forbud, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Både Århus, København og Aalborg Kommuner behandler nu mobilselskabernes ansøgninger om tilladelse til at sætte mobilmaster og antenner op, og dermed skulle der være banet vej for udbredelse af 3G-telefoni i landets største byer.

Århus Kommune har sendt sagsbehandlingen tilbage til teknisk forvaltning efter i en periode at have taget mobilmaste-ansøgningerne op i byrådssalen. Man fastholder dog forbudet mod opsætning af master på kommunale ejendomme og behandler derfor kun sager om antenner på private ejendomme, skriver avisen.

I Aalborg beklager teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF), at kommunerne sidder tilbage med aben i sagen om mobilmasterne. Han mener, at det er urimeligt, at kommunerne ikke kan afvise ansøgninger med henvisning til sundhedsfaren, og den kritik bakkes op af Forbrugerrådet, skriver Jyllands-Posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere