Kvindelig virus-skribent arresteret i Belgien

Belgisk politi mener at have pågrebet den kvinde, som under skærmnavnet Gigabyte har forfattet en række vira, blandt andet til Microsofts .Net-platform. Hun risikerer tre års fængsel.

Belgisk politi har arresteret en 19-årig kvindelig studerende, som anklages for at have skrevet adskillige vira under dæknavnet Gigabyte. Det skriver Associated Press.

Hun bliver nu anklaget for computer-sabotage under en belgisk lov om cyber-kriminalitet. Hvis hun dømmes, kan straffen blive op til tre års fængsel og en bøde på op til knap 750.000 kroner.

Belgisk politi hævder ifølge avisen La Libre Belgique, at kvinden var ved at gøre klar til at publicere nye vira på sit websted, da hun blev arresteret i lørdags.

Hun blev frigivet efter 24 timer, men politiet har konfiskeret fem computere fra hendes bopæl i byen Mechelen, 30 kilometer nord for Bruxelles.

"Gigabyte" har vakt opmærksomhed som kvinde i en ellers mandsdomineret verden, og hun hævder selv at have skrevet sit første computerprogram i en alder af seks år, skriver Associated Press.

.Net-virus nummer to

Ifølge flere kilder forfattede hun i 2002 virusen Sharp, som angriber Microsofts .Net-platform. Den blev dog ikke frigivet, men beskrevet som bevis på, at der fandtes et sikkerhedshul i platformen. Det vakte opmærksomhed, idet kun en enkelt anden virusskribent indtil da havde fundet huller i .Net.

Noget tyder samtidig på, at "Gigabyte" har haft svært ved at holde lav profil både i og uden for hackermiljøet, hvilket måske har gjort det lettere for politiet at opspore hende.

"Gigabyte" står for eksempel bag ormen W32/Sahay-A, som var bemærkelsesværdig ved, at den fjernede en virus fra en konkurrerende virusskribent, som hun i en tekst gemt i kildekoden håner og kalder "en idiot". Det skriver antivirus-virksomheden Sophos i et af sine nyhedsbreve.

Rengøringen var dog ikke mere grundig, end at Gigabyte efterlod en anden virus til erstatning for den, hun fjernede.

Nægter sig ansvarlig

Virusskribenten havde tilsyneladende også et problem med en af de ansatte i netop Sophos, skriver it-nyhedsbrevet Silicon.com.

Et virusprogram, forfattet af "Gigabyte" sidste sommer, bestod af et pc-spil, hvor det gjaldt om at skyde med kokosnødder på Graham Cluey, som er en ofte citeret kilde til artikler om virus-angreb. Jo flere gange han blev ramt, jo mere begrænsede blev virusens skader på det angrebne system.

"Gigabyte" har givet interviews til blandt andet Techtv.com, hvor hun forsvarede sine virus-skriverier med, at hun blot udgav vira, men ikke brugte dem - på samme måde, som våbenproducenter ikke kan stilles til ansvar for, hvad kunderne bruger deres produkter til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere