Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Oracle-topchef: Slut med Oracle-sælgeres aggressive metoder

Det skal være slut med Oracle-sælgernes aggressive salgsmetoder, lyder det fra Oracles topchef, Mark Hurd. Se her hvordan han vil stoppe sine sælgeres frembrusende metoder.

Oracle skal være langt nemmere at arbejde sammen med.

Sådan lyder den klare besked fra selskabets topchef, Mark Hurd, der har flere ideer til, hvordan Oracle skal række hånden frem med kunderne.

Oracle er ellers ikke kendt som det selskab i verden, som det er nemmest at arbejde sammen med, og der har gennem årene været mange historier fremme om selskabets kontante facon. Det kan læse et dansk eksempel her.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, Computerworld News Service, er Oracle i USA kendt for at bombardere kunder med henvendelser fra mange forskellige account-ansvarlige, der hver især sælger forskellige produkter.

Men alt det skal snart være historie, lyder det fra Mark Hurd.

Ønsker ikke at være svære

"Vi ønsker ikke at være svære at samarbejde med. Vi har altså ikke en strategi om, at vi skal være svære at være i stue med," siger han.

Og netop den forbedrede samarbejdsvilje skal være motor under selskabets overordnede formål: At sælge mere. Og bedre.

Oracle er nemlig i fuld gang med at udvide antallet af sælgere i selskabet.

Men selskabet vil samtidig sørge for, at sælgerne bliver mere kompetente med langt mere specialiseret viden om Oracles produkter.

"I mit hjerte mener jeg, at sælgere uden dyb viden om de produkter, de sælger, er aldeles værdiløse," siger Mark Hurd.

Sammenhængende plan

Hertil kommer, at topchefen ser store muligheder for forbedringer, når det gælder sælgernes evne til at sammensætte en sammenhængende plan for kunderne.

Topchefen sigter nu efter et tæt samarbejde med de forskellige bruger-grupper, hvor Oracle-kunderne typisk samler sig.

"Jeg ser på bruger-grupperne som en slags udvidelse af Oracle. Vi ønsker deres input, og jeg har givet vores teams besked om, at de skal lægge mere energi i dette område," siger han.

Kunder skal være glade og lykkelige

Ultimativt skal Oracles kunder være så glade og tilfredse, at de reelt agerer som en "udvidelse af Oracles salgsafdelinger," lyder det fra Mark Hurd.

Formand for brugergruppen Oracle Applications Users Group, Margaret Wright, synes ifølge Computerworld News Service godt om udmeldingen.

Mere specialiserede og bedre uddannede Oracle-salgsfolk kan nemlig gøre, at sælgerne oplyser 'mere end et navn og en pris," når de ringer til kunderne, som hun siger.

Læs også:

Java-problem: Disse spørgsmål vil Oracle Danmark ikke svare på.

Her er forklaringen på Oracles prispolitik.

Oracle tvinger kunde til at købe gammel hardware .

Sådan undgår du at falde i den dyre licens-fælde.

Oracle fraskriver sig al juridisk ansvar for egen it-guide

Mere kontrol: Softwarefirmaer vil øge antallet af licens-audits.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere