Artikel top billede

Sådan sparer du op til 40 procent af dine it-udgifter

Seks trin kan udløse en besparelse på op til 40 procent af dine it-omkostninger.

Danske CIO'er kan rent faktisk spare rigtigt mange penge på it-budgettet, hvis de ændrer deres tankegang.

Sådan lyder budskabet fra Anders Lindberg, der er it-strategi-manager i den globale konsulentvirksomhed Accenture.

"Vi oplever, at mange CIO'er kan spare rigtigt mange penge, hvis de tænker lidt anderledes," fortæller han Computerworld.

Konkret vurderer Accenture, at der i op til 90 procent af danske virksomheder ligger et stort, uudnyttet besparelsespotentiale gemt hos CIO'en.

For utilstrækkelig kortlægning af virksomhedens samlede it-udgifter gør det nemlig stort set umuligt for CIO'en at danne sig et overblik over omkostningerne - og det går ud over mulighederne for optimering, forklarer Anders Lindberg.

"Resultatet er et uudnyttet besparelsespotentiale svarende til 20-40 procent," anslår han

CIO under CFO

Han anerkender, at det er et paradoks, set i lyset af at CIO'en ofte refererer til CFO'en, der netop om nogen i organisationen tænker i kroner og ører.

Men CFO-tankegangen er altså ikke smittet af på den typiske CIO's tankegang.

"Jeg er enig i, at det er et paradoks. Men vores erfaringer viser os, at der er mange penge at spare," fortæller han.

Anders Lindberg forklarer videre, at man, såfremt man laver en såkaldt baseline, også i andre sammenhænge vil få nye styringsredskaber - altså udover kun at finde besparelser.

Han peger på, at de tidligere har gennemført øvelsen hos en dansk kunde, der blev voldsomt overrasket over produktiviteten per udvikler, som i stedet brugte tiden på andre opgaver.

Ergo får man som lederen et helt andet overblik over it-området, prioriteringerne og i det hele taget forståelsen af it, såfremt man får indsamlet og analyseret relevant data.

Konsulentfirma: Her er de seks trin

Her er de seks steps til reducering af it-omkostninger

1. Etablering af baseline struktur

Begynd med at udarbejde en struktur for, hvordan du vil indsamle og kategorisere virksomhedens it-omkostninger og omkostningsdrivere i it-miljøet, herunder it-personale, applikationslandskabet, it-infrastrukturen, indkøbskontrakter og it-projekter.

Sæt et ambitionsniveau for den ønskede besparelse - og overvej, om øvelsen også kan have andre formål.

2. Indsamling af data

Indsaml data om it-omkostningerne og it-miljøet, for eksempel datacentre, servere, applikationer og netværk.

Disse data kan indsamles gennem eksempelvis eksisterende dataregistreringer eller interne workshops og spørgeskemaundersøgelser.

3. Dataanalyse og identifikation af optimeringspotentialer

Analysér, og sammenlign dine data - for eksempel ved hjælp af Gartner benchmark data - og identificér optimeringspotentialer.

Involvér relevante eksperter inden for specifikke teknologiområder, for eksempel datacenteroptimering, sourcing eller driftsmodeller, der på dette tidlige stadie kan vurdere, om det overhovedet kan lade sig gøre at sætte initiativerne i søen.

4. Prioritering af optimeringspotentialer

Gennemgå de identificerede optimeringspotentialer, og prioritér, hvilke initiativer der giver mest værdi for virksomheden.

Er der eksempelvis nogle 'low hanging fruits', der med fordel kan eksekveres på kort sigt?

5. Udarbejdelse af handlingsplan

Engagér relevante personer i virksomheden, og udarbejd en konkret handlings- og tidsplan med navne på de personer i virksomheden, der har ansvar for eksekveringen af de prioriterede initiativer.

Følg løbende op på de forskellige initiativer.

6. Løbende vedligeholdelse af din baseline

Udarbejd en fast struktur, så kortlægningen af it-omkostningerne og it-miljøet fremover vedligeholdes løbende, for eksempel med en årlig frekvens.

Husk: Når din baseline først er lavet én gang, er den let at vedligeholde.

Kilde: Accenture.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere