Artikel top billede

(Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Hele it-ledelsen hos region sendes på skolebænken

Region, der fyrede inkompetente it-medarbejdere, skræddersyr "udviklingsforløb" for hele it-ledelsen. Millioner er afsat til kompetenceløft.

Hele it-ledelsen hos Region Midtjylland skal deltage i et særligt koncept kaldet "Norm for god ledelse", hvor der skal skræddersys individuelle og personlige uddannelser og udviklingsforløb for den enkelte leder og chef i it-afdelingen.

Af et notat fra Region Midtjyllands it-afdeling til direktionen januar 2013, hvor årets vigtigste begivenheder på it-området gennemgås, fremgår det, at der er "plads til forbedring rent ledelsesmæssigt".

"TULE (evalueringsmodel, red.) viste, at der ud fra medarbejdernes synspunkt generelt set er plads til forbedring rent ledelsesmæssigt, og at der tilsyneladende er stor afstand mellem ledelseslagene i It," hedder det i notatet.

It-souschef i Region Midtjylland Kenneth Becker forklarer mere om planerne til Computerworld.

"TULE gennemføres i hele Region Midtjylland, og der kan vi se, at medarbejderne i it-afdelingen vurderer ledelsen til at ligge lidt under gennemsnittet i forhold til de øvrige ledelser i koncernstabene og på hospitalerne," forklarer it-souschef i Region Midtjylland Kenneth Becker til Computerworld.

Derfor har it-afdelingen igangsat en proces, som kaldes 'Norm for god ledelse i It'.

Lederne uddannes i forvejen efter et 6-trins lederudviklingsforløb, hvor kravet til mellemlederne i it-afdelingen er trin 5 og kravet til cheferne er niveau 6 - man kan se lederudviklingsprogrammet her.

"Som noget ekstraordinært udover vores standard lederudviklingsprogram har vi i it-afdelingen valgt at danne et koncept, vi kalder "Norm for god ledelse", som skal skræddersy individuelle og personlige uddannelser og udviklingsforløb for den enkelte leder og chef i it-afdelingen."

Udviklingssamtaler med it-ledere

"Vi går ind og afdækker den enkelte leders nuværende situation gennem LUS (Lederudviklingssamtaler, red.) og coaching og finder ud af, hvad der skal til, for at lederen kan udvikle sig bedst muligt," forklarer Kenneth Becker.

Med afsæt i it-afdelingens mission, vision og strategi er formålet med arbejdet med "Norm for god ledelse i
It" - i en involverende proces og med udgangspunkt Region Midtjyllands 15 indikatorer for god ledelse, for medarbejdere og ledere på alle niveauer - "at skabe fælles pejlemærker, refleksions og drøftelsesværktøjer for, hvad god ledelse er i It," hedder det i notatet. 

"Norm for god ledelses i It" sættes i gang i foråret 2013, oplyses det.

"Vi afholder det første fælles seminar i april, som sætter processen i gang, og afholder igen et fælles seminar i oktober," forklarer it-souschefen videre.

Fyrede en gruppe inkompetente it-folk

"Udover "Norm for god ledelse i It" er der arbejdet med programmet 'Ledelse i praksis', hvilket er en fortløbende proces, hvor der undervises i eller drøftes de ledelsesudfordringer, som ledelsen i it står overfor," står der i notatet.

"Ledelse i praksis" har været en række seminarer for ledelsen i it-afdelingen samt dialogmøder og faste punkter på ledermøderne, oplyser regionen.

Endvidere er der dannet tre ledernetværk i it, hvor områdelederne kan drøfte og sparre med hinanden.

Ligesom ledere i it systematisk gennemfører regionens
lederuddannelsesprogram.

Region Midtjylland har været i medierne for nylig i forbindelse med en sag, hvor en større gruppe ansatte blev fyret, fordi de ikke havde de rigtige kompetencer.

Læs meget mere om den sag her.

Men også afdelingen får et kompetenceløft.

12 millioner til kompetenceløft

Man har igangsat et meget stort strategisk kompetenceudviklingsarbejde for medarbejdere i it-afdelingen, som blandt andet også har udmøntet sig i et samarbejdsprojekt med HK østjylland og Erhvervsakademiet i Aarhus, oplyser souschefen.

"Med "Norm for god ledelse" går vi samtidig ind og stiller krav til ledernes individuelle kompetenceudvikling," forklarer Kenneth Becker.

It-afdelingen arbejder med et lokalt HR-årshjul, som skal sikre en sammenhæng fra direktionens strategier til opgaver og kompetenceudvikling hos den enkelte - både medarbejder og leder.

12 millioner til kompetence-løft

Der er afsat et større millionbeløb til at løfte kompetencerne - også blandt medarbejderne.

"It har fået bevilget 12 millioner kroner i ekstraordinære kompetencemidler med henblik på at løfte den
helt ekstraordinære kompetenceudviklingsopgave, som it står overfor," fremgår det af notatet.

Midlerne skal bruges frem til 2014.

"I et samarbejde med HK og erhvervsskoler er iut ved at udvikle helt nye strategisk baserede it-uddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau, der fuldstændig matcher kompetencekravene
i it-afdelingens jobroller," hedder det i notatet.

I notatet nævnes da også gruppen af it-medarbejdere, da "mediebilledet" var "meget præget af de ovenfor nævnte 30 it-medarbejdere, der modtog breve fra ledelsen, hvori man betvivlede deres kompetencer i forhold til fremtidens krav.

I 2012 er dette billede blevet rykket kraftigt, oplyses det i notatet.

"Det kommunikative fokus er i denne sag først og fremmest rettet internt mod medarbejderne, men it udgav i november en pressemeddelelse i samarbejde med HK og Erhvervsakademiet Aarhus, der ændrede historiens kurs mod det fremtidsorienterede, det visionære og innovative for netop uddannelse og kompetenceudvikling på it-området," fremgår det af notatet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere