Tietoenator i dansk offensiv

Svensk-finske Tietoenator bebuder en aggressiv vækstplan for Danmark, hvor særligt de offentlige it-kunder er i søgelyset.

Den danske afdeling af it-konsulenthuset Tietoenator skal vokse sig større via offentlige opgaver. Sådan lyder ambitionen fra det svensk-finske firmas vicekoncernchef, Åke Plyhm.

- Væksten skal være højere end sidste års, så vi satser på omkring 10 procent, siger han.

Det skulle gerne give sig udslag i flere danske arbejdspladser i Tietoenator, der i dag beskæftiger 300 danskere.

- Det er jo ikke særlig mange ud af en arbejdsstyrke på 12.000, set i betragtning af, at vi anser Danmark som vores hjemmemarked sammen med de øvrige nordiske lande, siger Åke Plyhm.

Han tror på, at netop sundhedssektoren og øvrige offentlige it-opgaver vil kunne trække en god vækst for Tietoenator i Danmark. Derfor skal selskabet nu positionere sig yderligere på det marked.

- Og vi vil være meget aggressive, siger Åke Plyhm, der peger på koncern-væksttal på sundhedsområdet på omkring 30 procent sidste år som indikator for viljen bag de ord.

Han så i fjerde kvartal tegn på øget aktivitet og spendér-villighed blandt kunderne.

Tietoenator-koncernen fik et pænt resultat i 2003, som vicekoncernchefen ellers betegner som "et af de hårdeste i 10 år".

Salget steg med otte procent til 10,2 milliarder kroner, og på bundlinien var der 487 millioner kroner tilbage efter skat, en fremgang på to procent fra 2002.

Den danske afdelings salg steg i 2003 med 16 procent til 275 millioner kroner.

Tietoenator Danmark har levet en nogen omskiftelig tilværelse og måtte i marts sidste år sige farvel til sin danske direktør Ole Berg Nielsen, der blev uenig med ledelsen. Den danske administrerende direktør hedder nu Kim Jensen.

I 2002 fik den danske afdeling samlet set et underskud på en million kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere