Artikel top billede

Her er verdens værste hacker-land

En tredjedel af alle cyberangreb kommer fra dette land, fortæller ny global net-rapport.

Den seneste "State of the Internet" rapport fra internet-firmaet Akamai fortæller, at 33 procent af alle internet-angreb nu kommer fra Kina. Det er en fordobling i løbet af tredje kvartal i 2012. Akamai er en leverandør af såkaldte Content Delivery Networks og har blandt andet Apple og Facebook blandt sine kunder. Så selskabet har en helt unik position til at følge de globale trafikstrømme på nettet.

En af de mest markante udviklinger er de mange angreb fra Kina. I andet kvartal sidste år var det kun 16 pct. af angrebene, der kom fra verdens folkerigeste land, men det er altså fordoblet i det efterfølgende kvartal. På andenpladsen kommer USA med 13 procent af alle angreb.

Akamai kan også fortælle, at det mest populære angrebsmål er port 445, der bruges af Microsofts Data Sharing-tjenester. Det er 30 procent af alle angreb, der retter sig mod denne port.

Rapporten måler også hastigheden på de globale internet-forbindelser. Her har man observeret en mærkelig tendens i det sidste års tid. Den gennensnitlige internet-hastighed har været faldende i 2012.

Den seneste rapport fortæller, at den gennemsnitlige internet-hastighed i verden er faldet med 6,8 pct. til 2,8 Mbps.

Sydkorea ligger stadig i spidsen med den højeste gennemsnits-hastighed på 14,7 Mbps, og det er også landet med den største udbredelse af bredbånd (86 pct.).

Det er uklart, hvorfor den generelle hastighed er faldende på nettet. En af forklaringerne kan være, at mange skifter fra fastnet-bredbånd til langsommere mobile forbindelser.

Akamai fortæller, at den mobile datatrafik er fordoblet i forhold til året før, og den er steget med 16 procent mellem andet og tredje kvartal af 2012. De gennemsnitlige mobile hastigheder spreder sig lige fra 324 Kbps til 7,8 Mbps.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere