Artikel top billede

Skynd dig: Snart bliver det meget dyrere at opgradere til Windows 8

Fra den 1. februar kommer det til at koste næsten ti gange mere at opgradere til Windows 8 Pro.

Tidligere i denne måned kunne Microsoft fortælle at der er solgt 60 millioner Windows 8 licenser siden lanceringen i oktober sidste år. Det hjælper på salget at Microsoft kører et særligt opgraderingstilbud, hvor man kan downloade Windows 8 Pro-opgraderingen for 229 kroner. Den kan også købes på dvd for 449 kroner.

Dette opgraderingstilbud, der gælder for private og små virksomheder der skal opgradere op til fem enheder, slutter den 31. januar. Fra denne dato er det altså slut med at købe de billige opgraderinger og det bliver pludselig meget dyrere at skifte til Windows 8.

Ifølge Microsofts egen prisoversigt stiger den europæiske pris for Windows 8 Pro fra 29,99 euro til 279,99 euro fra den 1. februar. Det må forventes at den danske pris lander på omkring 2.100 kroner. Det er altså næsten ti gange mere end den pris, som man skal betale i øjeblikket.

Den store prisforskel skyldes at Microsoft ikke længere tilbyder Windows 8 Pro som ESD-version (Electronic Software Distribution) efter den 1. februar. Det er kun muligt at købe en dvd-version af Windows 8 Pro i butikkerne, som altså koster omkring 2.100 kr. Den billige dvd til 449 kr. må ikke sælges efter den 31. januar.

Hvis man kan nøjes med det almindelige Windows 8, så kan man købe en download- eller dvd-version til 119 euro eller omkring 900 kroner efter den 31. januar.

Men så mister man en række af funktionerne i Windows 8 Pro, herunder BitLocker-kryptering og muligheden for at købe en udvidelse med Windows Media Center. Det fungerer nemlig kun med Pro-udgaven.

Den 31. januar slutter også det særlige tilbud, som betyder at kunder der køber en computer med Windows 7 frem til denne dato kan opgradere billigt til Windows 8.

Windows 8 Pro-opgraderingen kan både installeres på maskiner med Windows XP, Vista og Windows 7.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere