Fagforbund i åben strid om udlændinge

HK og Prosa mener, at Ingeniørforeningen i Danmark har givet Udlændingestyrelsen frikort til at importere arbejdskraft. Fagforbundene hævder, at flere og flere ansøgninger om jobkort tilsyneladende stammer fra ingeniører, og der kræves ikke dokumentation for titlen.

Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde i it-branchen, får en åben strid mellem de danske fagforeninger til at blusse op.

Samtidig med at HK og Prosa raser mod Udlændingestyrelsens forvaltning af den jobkort-ordning, der blandt har skaffet en del it-arbejdskraft til landet, har Ingeniørforbundet i Danmark (IDA) valgt alene at overlade det til Udlændingestyrelsens vurdering, om ansøgninger fra ingeniører skal godkendes.

HK og Prosa mener, at IDA ved at give afkald på at vurdere ansøgningerne indirekte er med til at godkende løntrykkeri og forhøjet arbejdsløshed - også på it-området.

- Det er uforståeligt, at en faglig organisation vil give carte blanche til at importere arbejdskraft, siger næstformand i Prosa, Niels Bertelsen.

Problemet opstår ifølge HK og Prosa, fordi ansøgningen ikke skal vurderes af fagforbundene, hvis ansøgeren er eller hævder at være ingeniør.

Ingeniører er nemlig fortsat omfattet af den såkaldte positivliste i jobkortordningen, mens it-specialister efter pres fra de to fagforbund er blevet taget af. Men HK og Prosa tvivler på, at alle ansøgerne rent faktisk er ingeniører, sådan som titlen forstås herhjemme.

- Problemet er, at når de ikke vil gå ind og vurdere ansøgningerne, opnår vi den effekt, at Udlændingestyrelsen bruger IDA som alibi for at give tilladelse. Flere og flere ansøgninger ryger i ingeniørbunken, siger formand for HK Privat, Karin Retvig.

Et åbent arbejdsmarked

I IDA forklarer formand for ansatte ingeniørers råd, Søren Skibstrup Eriksen, at man ikke har set jobkort-ordningen som noget problem.

- Det skal være et fleksibelt og åbent arbejdsmarked, og derfor har vi ladet Udlændingestyrelsen vurdere ansøgningerne, siger han.

Men den forklaring giver man ikke meget for i HK og Prosa.

Karin Retvig mener, at ansøgerne og de virksomheder, der søger på deres vegne, er blevet meget bevidste om, at der skal stå "ingeniør" i ansøgningen - uden at der samtidig vedlægges eksamensbevis til ansøgningen.

Samtidig er det omkostningsfrit at smykke sig med ingeniørtitlen, som ikke er en beskyttet titel, påpeges det.

- Det synes vi er ret uheldigt. Især med den lemfældige holdning, som Udlændingestyrelsen har til sagsbehandlingen, siger Karin Retvig.

Udlændingestyrelsen bør kræve papir på uddannelsesbaggrunden, mener HK.

Bruges bredt

Søren Skibstrup Eriksen erkender, at ingeniørtitlen bruges ret bredt i mange lande.

- Det kan jo være svært at sige, hvem der er ingeniør i dag, siger han.

IDA-repræsentanten lover nu, at han i løbet af et stykke tid vil se på, om der kan være nogen problemer i IDA's holdning til jobkortene.

IDA's afkald på granskning af jobkort-ansøgningerne på ingeniørområdet, som skete i aftale med Udlændingestyrelsen i oktober 2003, står tilsyneladende i kontrast til forbundets egne hensigtserklæringer fra tidligere på året.

I en skriftlig beretning til repræsentantskabet i maj 2003 skriver IDA-ledelsen, at man i forbindelse med en øget indsats mod arbejdsløshed i ingeniørfaget ønsker at få en aktiv rolle i forhold til godkendelsen af jobkort til ingeniører.

HK og Prosa indgav sidste år en klage til Folketinget over Udlændingestyrelsen i forbindelse med en række sager, hvor fagforbundene mente, at jobkortordningen var blevet udnyttet til at skaffe billig arbejdskraft til Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere