HK og Prosa: Spot på indiske konsulenter

HK og Prosa er overraskede over, at indiske Tata Consulting Services har 60 indiske konsulenter i Danmark. Fagforeningerne vil undersøge, om reglerne for jobkort overholdes. Tata påpeger, at alle ansatte er ingeniører og derfor ikke er HK og Prosas område.

De to fagforeninger HK og Prosa vil gå den indiske konsulentvirksomhed Tata Consulting Services (TCS) efter i sømmene.

Det sker, efter Computerworld Online har beskrevet, at TCS har 60 indere ansat i Danmark. De løser it-opgaver for nogle af de største virksomheder herhjemme, mellem dem Ecco, Sonofon, Post Danmark, Man B&W, Post Danmark, Novo Nordisk, Velux og Danfoss.

I sommer skete der ellers en større stramning af den jobkort-ordning, som giver udlændinge tilladelse til at arbejde i Danmark, hvis der er mangel på fagfolk, eksempelvis på it-området.

Antallet af indiske it-konsulenter i Danmark kommer bag næstformand i it-fagforeningen Prosa, Niels Bertelsen.

- Jeg vil undersøge, hvilket grundlag de er her på. Jeg havde ikke kendskab til, at der var så mange, og virksomhederne skal jo godtgøre, at arbejdskraften ikke kan findes herhjemme, siger Niels Bertelsen.

Kan have været her flere år

Prosa har sammen med HK været primus motor bag den stramning af Udlændingestyrelsens jobkort-ordning, som siden sidste sommer har taget it-arbejdere af den såkaldte positiv-liste over arbejdskraft, som der er mangel på i Danmark.

TCS har været i Danmark i 14 år og har indtil videre ikke haft danske konsulenter ansat, selv om det er planen at opkøbe virksomheder i Danmark. Det mislykkedes sidste år at købe SAS IT Group.

Niels Bertelsen påpeger, at TCS-konsulenterne kan have været kommet ind under den gamle og mere lempelige jobkortordning og have fået op til fire års arbejdstilladelse her i landet.

I HK er formand for HK Privat Karin Retvig mindre overrasket over, at der skulle være så mange som 60 indiske it-ansatte alene fra TCS i landet.

- Vi kender til, at TCS har fungeret som en art mellemhandler på it-ansatte, der er kommet til større danske virksomheder. Men hvis det lige frem er TCS' egne konsulenter, så ser det ud til at bryde med reglen om, at det er den danske virksomhed, der skal ansætte, siger hun.

Karin Retvig forklarer, at HK vil holde øje med området og bede om mere information fra Udlændingestyrelsen, hvis man bliver opmærksom på uregelmæssigheder.

TCS: Vi stjæler ikke job
Forretningsfører i TCS, Ragnar Nordahl, bekræfter, at de indiske konsulenter er ansat i den danske afdeling af den indiske konsulentforretning og ikke hos de danske kunder.

Ansøgningen til Udlændingestyrelsen skal dog indeholde en kontrakt, der beskriver konsulentens opgaver for TCS' kundevirksomhed samt løn- og arbejdstid.

Ragnar Nordahl understreger, at TCS overholder Udlændingelovens regler og mener, at HK og Prosa benytter enhver lejlighed til "at lave støj".

- Vi stjæler ikke job fra nogen. Vores ansatte er højt betalte, højtuddannede mennesker, siger han.

Ifølge Ragnar Nordahl ligger lønniveauet for de ansatte i Danmark på mellem 32.000 og 38.000 kroner, samtidig med at der er tale om specialister, som ikke kan findes i den danske arbejdsstyrke.

Han påpeger, at de ansatte i TCS Group, der placeres som konsulenter i danske virksomheder på ophold af gennemsnitligt tre til seks måneders varighed, alle er ingeniører, og at de seneste stramninger af jobkort-ordningen ikke har givet TCS problemer.

IDA har givet afkald

De indiske it-specialister skal som ingeniører ikke have deres ansøgning om arbejdstilladelse bedømt af HK og Prosa, men derimod af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).

IDA har dog givet afkald på retten til at gennemse ansøgningerne og lader godkendelsen alene være op til Udlændingestyrelsens vurdering. Det fremgår af svaret på et paragraf 20-spørgsmål til integrationsminister Bertel Haarder (V) fra oktober 2003.

Ragnar Nordahl hævder samtidig, at TCS har forsøgt at indgå i en dialog med HK og Prosa for at skabe forståelse for selskabets forretningsmodel i Danmark, men at der ikke var nogen interesse for et møde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere