Artikel top billede

Slut med at skjule dig på Facebook

Facebook afskaffer nu muligheden for at bestemme, hvem der kan finde din profil ved at søge efter dit navn.

Indtil nu har det været muligt at leve en anonym tilværelse på Facebook med en skjult profil, som ikke kan findes med en almindelig navnesøgning. Men den pågældende funktion bliver nu afskaffet. Det fortæller Facebook i en meddelelse.

I dag kan du gå ind under "Privatindstillinger" og "Sådan opretter du forbindelse", hvor du kan vælge, om det er kun er venner, venners venner eller alle, der kan finde profilen ved at søge efter navn. Det kan bruges til at skjule profilen for alle andre end dem, som du selv har inviteret.

Det er så slut nu. Fremover kan alle brugere finde alle profiler. Facebook begrunder det med, at der er mange andre muligheder for at finde frem til folk på det sociale netværk. Selv om du blokerer for en navnesøgning, er det sandsynligvis alligevel muligt at finde dig på andre måder.

Facebook er allerede begyndt at fjerne denne funktion for de brugere, der ikke benytter den, og i løbet af de kommende uger bliver den fjernet for alle.

Det er kun en lille procentdel af brugerne, der bliver berørt af dette, men her kan det til gengæld have en dramatisk effekt - de skjulte profiler ligger pludselig til frit skue på det sociale netværk.

Der er samtidig en række andre ændringer i privatlivs-indstillingerne på Facebook. Nu bliver det lettere at ændre synligheden for specifikke elementer uden at skulle gå til en separat side. Der er også flere muligheder for at indstille rettighederne for applikationer.

Facebook har også opdateret sin aktivitetslog, hvor det nu skulle være lettere at sortere i billeder, statusopdateringer og andre former for indhold. Et nyt "Request and Removal" værktøj kan bruges til at bede vennerne om at fjerne uheldige billeder, hvor du er tagget.

Som med alle nye ændringer på verdens største sociale netværk bliver brugerne gradvist flyttet over i det nye system, så nogle brugere vil opleve, at ændringerne allerede er gennemført, mens andre må vente i nogle uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere