Artikel top billede

Forsvaret flere gange plaget af sikkerhedsproblemer med IBM

Forsvaret har flere gange haft problemer med it-sikkerheden omkring DeMars-systemet - og leverandøren IBM.

Læs også:
Central leverandør af dansk forsvars-it ikke sikkerhedsgodkendt

Sådan fik Forsvaret styr på IBM´s sikkerhedsgodkendelse

Forleden kom det frem, at Forsvaret i mere end et halvt år havde kørt med it-leverandøren IBM, uden at it-giganten have en sikkerhedsgodkendelse på plads i forbindelse med det store DeMars-system.

Det påpegede landets Rigsrevision i en rapport.

Men faktisk er det slet ikke første gang, at der har været uro omkring netop selvsamme leverandør og selvsamme it-system hos Forsvaret.

For tilbage i 2002 skrev Morgenavisen Jyllands-Posten om it-sikkerheden omkring DeMars-systemet, som på det tidspunkt var i sin opstartsfase.

Avisen var blandt andet kommet i besiddelse af en månedlig statusrapport fra 14. januar 2002.

"FSV efterlyser input fra IBM (drift)(...) Der udestår bl.a. indstilling om sikkerhedsgodkendelse af IBM personel til HEM, hvilket skulle være iværksat for flere år siden(...)Der er risiko for, at der ikke vil kunne indhentes fornyet sikkerhedsgodkendelse for DeMars gældende fra 2002-04-01," advares det.

FSV er forsvaret, mens HEM er et (hemmeligt) sikkerhedsniveau.

Samtidig havde avisen talt med flere anonyme officerer, der hævdede, "at IBM har presset forsvarschefen til at dispensere fra sikkerhedsgodkendelserne efter advarsler om leveringsforsinkelser på DeMars".

100 IBM-folk

Dengang var de involverede parter ikke i første omgang særlig snakkesaglige.

Avisen kunne ikke få oplyst, hvor mange folk uden de påkrævede sikkerhedsgodkendelser, der havde arbejdet på projektet.

Men ifølge højtstående officerer, der ikke ville have deres navn frem, skulle der angiveligt være tale om op imod 100 IBM-konsulenter. Angiveligt højt specialiserede SAP-driftfolk.

Dansk Folkeparti ville hive ministeren ind i sagen.

Men Forsvaret afviste overfor JyllandsPosten, at der skulle have været sket en brist i sikkerheden.

Forsvaret: Ingen skade sket i aktuelt sag
I den aktuelle sag med manglende sikkerhedsgodkendelse, har Forsvaret forklaret, at det indførte en stribe såkaldte "kompenserende kontroller", så sikkerheden ikke blev kompromitteret på trods af det mere end et halvt år uden sikkerhedsgodkendelse af leverandøren.

DeMars-systemet er et af Forsvarets såkaldt virksomhedskritiske systemer, der blandt andet styrer HR, lagerinformation omkring fly og i det hele taget flere operationelle forhold ud over Forsvaret økonomi.

Serverne til systemet skal placeres i seperate serverrum, hvoraf nogle ligefrem bevogtes med bevæbnende vagter.

Kablerne er desuden skærmet mod strålingsfare.

Her er reaktionen fra Forsvaret og IBM

Hos Forsvaret erindrer Tony Lindemann Bøgh, der i dag er chef ved forretningsproces-sektionen i Forsvarskommandoen og tilknyttet DeMars-projektet, ikke sagen beskrevet i Morgenavisen Jyllands-Posten i 2002.

Selvom der er tale om forhold i forbindelse med DeMars-systemet og samme leverandør, er der dog, ud fra hvad han kan læse af oplysningerne, tale om noget andet end den netop beskrevne sag fra 2011, som Rigsrevisionen beskrev.

"Projektet vedrørende implementering af DeMars sluttede i 2004. Karakteren af kontrakten med Siemens og nu igen IBM har derfor været helt anderledes," udtaler han.

"Dengang var der angiveligt tale om personsikkerhedsgodkendelser, mens spørgsmålet i 2011 blandt andet drejede sig om dokumentation af nogle sikkerhedsprocedurer," siger Tony Lindemann Bøgh.

Han forklarer mere generelt, at it-sikkerhed og sikkerhedsgodkendelser på forskellige områder - hvad enten det er på personniveau eller omkring procedurer - altid er et spørgsmål om at ramme den rigtige balance i forhold til, hvor man skal stiller kravene.

Sikkerhedsniveauet skal afspejle en konkret vurdering af risici i forhold til en aktuel trusselsvurdering.

"I henhold til Forsvarsministeriets IKT-strategi er vi i øvrigt ved at opdatere vores it-risikostyring med afsæt i ISO 27000-serien," forklarer han.

IBM har ikke ønsket at kommentere på den ældre sag, men henviste i forbindelse med sagen fra 2011 til Forsvaret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere


Compliance Day 2024: Faret vild i regulativer og direktiver? Få overblik over dem alle

Få et overblik over, hvordan du holder din virksomhed og organisation compliant uden at overimplementere og dermed undgår at bruge unødige ressourcer. Du får desuden indsigt i en række digitale værktøjer, som kan give dig ro i maven og hjælpe dig i dit arbejde med at holde virksomheden compliant på alle punkter.

30. oktober 2024 | Læs mere