Artikel top billede

Verizon: Her er de vigtigste teknologi-tendenser for 2013

Hybrids-cloud, forbundne maskiner og intelligente netværk er blandt de store tendenser for det kommende år.

Verizon har netop udsendt sin årlige oversigt med de vigtigste it-trends for virksomheder i de kommende tolv måneder. Den udpeger fem konkrete tendenser, som kommer til at sætte deres præg på 2013.

Der er store forventninger til hybrid-clouds. Ifølge Gartner vil over 60 procent af alle virksomheder i 2013 anvende en eller anden form for cloud-computing.

Til næste år vil der foregå et betydeligt skifte fra VPN-løsninger over til offentlige, private og ikke mindst til hybride cloud-løsninger, mener Verizon.

"Tidligere har vi brugt meget tid på at snakke om sikkerhed og overbevise vores kunder om, at cloud-løsninger faktisk kan tilbyde en bedre sikkerhed end lokale systemer. Nu er vi nået dertil, at vi kan fokusere på at forklare fordelene ved cloud," siger Christian Iversen, der er account manager fra Verizon i Danmark.

En anden tendens er de mange mobile enheder på arbejdspladsen, selv om Verizon ikke længere vil tale om det poppede BYOD (Bring Your Own Device). Det handler om fleksibilitet snarere end om at håndtere bestemte enheder i netværket.

"Medarbejdere - og kunderne de servicerer - adskiller i stadig mindre grad arbejdslivet fra privatlivet. I 2013 skal virksomheder kunne rumme og prioritere dette nye krav til effektivitet og produktivitet, og it-afdelingerne får en nøglerolle, når det voksende ønske om erhvervsmæssig mobilitet også på det personlige plan skal imødekommes," siger David Small, der er chief platform officer for Verizon Enterprise Solutions.

Forrester har opgjort, at 66 procent af medarbejderne nu bruger to eller flere mobile enheder på deres arbejde. Der er blandt andet brug for 'personlige cloud-løsninger', hvor medarbejderne kan bruge virksomhedens applikationer til at effektivisere deres arbejde.

Den tredje markante tendens er det såkaldte "internet of things", hvor maskiner kommunikerer med hinanden. I 2020 vil der være over 30 milliarder enheder, der er koblet på nettet. Det skal bruges til alt fra netværk af sensorer til intelligente biler. Samtidig skabes en syndflod af data, som skal håndteres og gemmes.

Det forudsiges også, at netværk bliver mere intelligente - og usynlige. En intelligent løsning, der forbinder alt og alle, vil gøre de underliggende netværk usynlige for slutbrugere, selv når den samlede ip-trafik årligt vil vokse med 29 procent frem til 2016.

"Fra køb og salg i detailhandlen over high speed-trading til digitale skilte, der kommunikerer med os på daglig basis, er netværket allestedsnærværende i baggrunden. Netværkets betydning vil fortsætte med at vokse, og vi vil i stigende grad tage det for givet," lyder budskabet fra David Small.

Sikkerheden er som altid et af de helt afgørende temaer også i det kommende år. Der er et kapløb i gang for at beskytte alle end points, alle enheder og alt, som er forbundet med internettet.

"Vi forventer, at sikkerhed i forhold til identitet vil blive et langt mere udbredt problem i 2013. To-faktor-verifikation vinder allerede frem, men det vil ikke være nok til at modvirke den stigende og intense kriminelle aktivitet, der både går efter intellektuelle rettigheder og økonomisk gevinst," siger Small.

En af de markante sikkerheds-tendenser er, at der er fokus på beskyttelse af industri-anlæg, de såkaldte SCADA-systemer, som har været målet for trojanere i de sidste år. De er sværere at angribe, men konsekvenserne kan være dramatiske, hvis hackere trænger ind i et industri-system.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere