Artikel top billede

Sådan finder du den skjulte produktnøgle i Windows 8

De gamle klistermærker med Windows-produktnøgler er forsvundet. Nu skal nøglen findes et helt andet sted.

Det er ikke kun startmenuen, der er forsvundet i nye computere med Windows 8. De mangler også det kendte klistermærke med ægthedscertifikat, også kaldet et Certificate of Authenticity (COA). Dermed mangler også den påtrykte Windows-produktnøgle, der skal bruges, hvis man vil geninstallere styresystemet.

Men det betyder dog ikke, at produktnøglen er forsvundet. Den er nu gemt i maskinens BIOS eller UEFI, altså den firmware, der ligger fast i systemet. Det skal gøre det vanskeligere at bruge OEM-produktnøgler til piratkopier af Windows, skriver digi.no.

For brugerne betyder det, at man i mange tilfælde slipper for at skulle genindtaste produktnøglen, hvis man vil geninstallere Windows 8. Det går nu helt automatisk.

Men det kan være nødvendigt at indtaste produktnøglen manuelt. Det gælder blandt andet, hvis man har brugt en image-fil til at oprette et boot-medie og ikke vil anvende den forudinstallerede recovery-partition på harddisken. Produktnøglen er også nødvendig, hvis Windows 8 skal installeres på en anden computer.

Her er man altså nødt til at finde frem til produktnøglen. Det kan gøres med et værktøj som Magical Jelly Bean, som Microsoft også selv henviser til i sit support-forum. Her kan man også læse, hvordan man kan geninstallere Windows uden at bruge produktnøglen.

Når man har installeret Magical Jelly Bean eller et af de andre værktøjer, kan man se produktnøglen og dermed bruge den til en ny installation.

Tidligere har der været problemer med hele serier af produktnøgler, der slap ud på nettet, og i nogle tilfælde har det været muligt at læse og kopiere nøglerne direkte fra produktpakkerne i butikkerne. Det skal forhindes med det nye system, som Microsoft kalder Activation 3.0.

De manglende klistermærker med produktnøgler gælder kun for nye computere med forudinstalleret Windows. Hvis man køber en pakkeversion af Windows 8, får man fortsat et kort med produktnøglen.

Der har også ballade omkring Secure Boot-funktionen i BIOS, som muligvis kan skabe problemer, hvis man forsøger at installere et andet styresystem på computeren. Microsoft har selv lovet, at man ikke vil blokere for Linux eller andre styresystemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere