Tirsdagens aviser om it

Politikere afviser bredbåndsindgreb. Software-iværksætter klar til nyt forsøg. TDC melder hackerangreb til politiet. TDC giver sig i klagesag. Ministre besøgte Flextronics.

Politikere afviser bredbåndsindgreb

It-ordførerne Thomas Adelskov (S) og Christian Lund Jepsen (V) afviser begge at gribe ind med ny lovgivning på ADSL-markedet. Senest har Cybercity ellers krævet indgreb, da selskabet har tabt 120 millioner kroner over tre år på grund af TDC's ejerskab af det rå kobber. "Flere gebyrer er fjernet ved årsskiftet. Vi er på vej med en konkurrencepakke på ADSL-området. Og der er også kommet EU-regler, som betyder, at forskellige markeder skal undersøges. Cybercity bliver altså nødt til lige at klappe hesten, siger Thomas Adelskov (S). (Børsen)

Software-iværksætter klar til nyt forsøg

44-årige Christian Dalsgaard, som stiftede Århus-selskabet Resource Software Engineering, er klar til at gøre et nyt forsøg som iværksætter. Han har netop solgt sit livsværk til konkurrenten, 7-Technologies fra Birkerød, og investorerne tabte 20 millioner kroner. Men Christian Dalsgaard har ikke mistet iværksætter-modet, selv om han vil respektere sin et år lange konkurrenceklausul. Når den udløber, vil han forsøge sig inden for elektronik og mobiltelefon-teknologi. (Børsen)

TDC melder hackerangreb til politiet

TDC har meldt hackerangrebet på sin discounttjeneste Mixit til politiet. Selskabet ønsker ikke at uddybe politianmeldelsen. Mixit-webstedet blev lagt ned lørdag af en hacker, der ser ud til at komme fra Tyskland. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC giver sig i klagesag

TDC har givet sig i en sag, hvor en kunde krævede 1.800 kroner af selskabet, fordi han ikke følte sig ordentligt varslet om en prisstigning på op til 500 procent på at sende SMS til udlandet. Sagen var ellers indbragt for landsretten, men TDC betaler nu pengene tilbage til kunden og afslutter "et par håndfulde" lignende sager. Den konkrete sag har kun lille betydning for landets største teleselskab, men et nederlag i retten kunne blive mere fatalt. Teleselskaberne varsler normalt prisstigninger ved at annoncere i dagbladene i stedet for at informere alle kunderne personligt. Den praksis vil selskaberne nødigt lave om på. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Ministre besøgte Flextronics

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og videnskabsminister Helge Sander, begge Venstre, besøgte i går Nordjylland og telefabrikken Flextronics, der er truet af lukning. Ministrene lovede at tage arbejdsløshedsproblemerne i regionen alvorligt, og Claus Hjort Frederiksen erklærede sig villig til at kigge på reglen om, at ledige højst må tage seks ugers efteruddannelse i løbet af det første år på dagpenge. Den regel forhindrer de arbejdsløse i at omskole sig, og det er nødvendigt, hvis de skal have nye job i Nordjylland, mener de faglige organisationer. (Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere