Artikel top billede

Patentsag om 3D-printer rammer Kickstarter

Nu er den populære crowdfunding-platform Kickstarter blevet trukket med i en retssag om 3D-printere.

Flere end 2.000 brugere hos Kickstarter har allerede bidraget med et samlet beløb på næsten 20 millioner kroner til en ny 3D-printer, der er udviklet hos firmaet Formlabs i USA. Det er forskere hos det berømte Massachusetts Institute of Technology, der har startet projektet.

Men nu har en af de største producenter af tredimensionelle printere, 3D Systems, startet en retssag mod både Formlabs og Kickstarter. Det skriver BBC.

3D Systems hævder, at printeren krænker et af selskabets patenter. Det er ikke usædvanligt, at it-producenter sagsøger hinanden for patentkrænkelse. Men det er første gang, at Kickstarter bliver draget til ansvar for et af de projekter, der bliver markedsført på platformen.

Sagens kerne er en print-teknologi kaldet stereo-litografi, hvor en ultraviolet laser bruges til at hærde et meget tyndt lag af et flydende stof. På den måde bliver det færdige objekt bygget op lag for lag.

Helt tilbage i 1997 fik 3D Systems patent på en særlig metode, som skal gøre objekterne mere stabile, og det ser ud til, at Formlabs' 3D-printer bruger det samme trick.

Formlabs fortæller, at deres 3D-printer skal give en kvalitet, der er betydelig bedre end det, der er muligt i dag, og det skal samtidig ske til en brøkdel af prisen. Den færdige printer skal koste mindre end 15.000 kr.

Selv om Kickstarter ikke er direkte involveret i produktionen af printeren, modtager firmaet alligevel 5 pct. af det beløb, der bliver indsamlet gennem platformen.

Desuden mener 3D Systems' advokater, at Kickstarter har forvoldt "betydelig og uoprettelig" skade på firmaet.

Hvis printer-producenten får medhold i retten, kan det betyde, at crowdfunding-platformen fremover må være langt mere forsigtig med, hvilke projekter man vælger at godkende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere