Flextronics-direktør satser trådløst

Peter Hinrup, direktør for lukningstruede Flextronics i Pandrup, vil bevare de danske arbejdspladser ved at satse på avancerede produkter med trådløse teknologier. Han er allerede enig med Flextronics om betingelserne for at købe den danske fabrik.

Trådløse produkter skal fortsat være i hovedsædet på televirksomheden i Pandrup, som elektronikproducenten Flextronics med hovedsæde i Singapore er ved at trække sig ud af.

Ifølge administrerende direktør Peter Hinrup vil der efter alt at dømme ikke blive produceret mobiltelefoner i Danmark, når de sidste leverancer til den tidligere storkunde, Siemens, finder sted i juni.

Op til 700 medarbejdere mister jobbet, når Siemens flytter mobilproduktionen til Østeuropa og Asien.

Flextronics' eget forslag

Peter Hinrup har sat sig selv i spidsen for et forsøg på at købe den nordjyske elektronikfabrik, som er truet af lukning, hvis forsøget mislykkes.

- Det var Flextronics selv, der foreslog den løsning, på et møde i oktober, fortæller direktøren.

Han er også allerede blevet enig med koncernen om betingelserne for at købe den danske virksomhed, men dem vil han ikke oplyse noget om.

- Alternativerne til et management buy-out er enten, at Flextronics lukker virksomheden, eller at der kommer en anden køber. Men det sidste bliver en svær øvelse, da Flextronics ikke ønsker at sælge til en konkurrent, fortæller Peter Hinrup.

Han tilføjer, at elektronikkoncernen andre steder i Vesteuropa har haft gode erfaringer med at lade ledelsen købe selskabet.

Haster med at finde en løsning

Peter Hinrup og den øvrige ledelse på Flextronics har ikke selv pengene til at købe bygninger og produktionsanlæg. Derfor er de nu i gang med at finde investorer. En række kilder fra det danske investeringsmiljø udtaler til Børsen, at det kan blive vanskeligt, men det giver Peter Hinrup ikke meget for.

- De kender overhovedet ikke betingelserne, siger han.

Derimod medgiver Peter Hinrup, at det haster med at få en løsning på plads, hvis virksomheden skal reddes, og forretningsplanerne er klar. Flextronics-direktøren forventer, at der bliver behov for mellem 300 og 500 medarbejdere, hvis planerne føres ud i livet.

Satser på trådløse teknologier

Flextronics producerer i forvejen en række elektronikprodukter, blandt andet dvd-afspillere og fladskærmsfjernsyn. Mellem kunderne er danske elektronikmærker som Kiss og Jamo.

Peter Hinrup ønsker at bevare fokus på forbrugerelektronik i den avancerede - og dyre - ende. Men først og fremmest er han opsat på, at kompetencen, som medarbejderne på den tidligere Dancall-fabrik i Pandrup har inden for trådløse teknologier, skal udnyttes.

Der bliver dog ikke tale om at producere mobiltelefoner, for de ryger over disken i milliontal, og så er de for dyre at fremstille herhjemme. Derimod nævner Peter Hinrup andre trådløse teknologier, mellem dem både DECT, som benyttes i trådløse telefoner, trådløse lokalnetværk (Wireless LAN, WLAN) og Bluetooth.

Der bliver dog ikke tale om rendyrkede kommunikationsprodukter. Tværtimod går Peter Hinrup efter avanceret elektronik, som har indbygget trådløs kommunikation.

- Det skal være en kasse, som kan bruges til noget, og som samtidig kan kommunikere, siger han.

Nanoteknologi kræver kapital

Ifølge Peter Hinrup er et eksempel på den produkttype allerede i produktion i Pandrup, men han må ikke sige hvilket.

- Vi bor i Nordjylland, hvor der sker meget inden for trådløse teknologier, og det er et vækstområde, siger direktøren.

På længere sigt nævner han også nanoteknologi som et område for fabrikken i Pandrup.

- Men det kræver, at vi skal have mere kapital ind, konstaterer Peter Hinrup.

Flextronics har også et mindre selskab i Danmark, Network Services, med hovedkontor i Taastrup vest for København. Det har koncernen ingen planer om at trække sig ud af, fastslår direktør Jim H. Højfeldt over for Computerworld Online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere