Artikel top billede

(Foto: Robert Hendel)

Apple kopierer Googles arbejdskultur

Nu kan nogle af Apples ansatte bruge to uger om året på deres egne projekter. Ideen er hentet hos Google.

Søgegiganten Google er kendt for sit "20 percent time" program, hvor firmaets udviklere kan bruge en dag om ugen på deres egne projekter. Mange af de mest interessante og succesfulde Google-projekter er opstået i udviklernes "frie tid". Det gælder blandt andet Google Reader, News og Gmail. Nu ser det ud til, at Apple vil forsøge sig med et lignende koncept.

Ifølge Wall Street Journal har Apple startet et program kaldet "Blue Sky", som indebærer, at nogle af de ansatte kan vælge at bruge op til to uger om året på egne projekter. Det er altså ikke 20 pct. af arbejdstiden, som hos Google, men kun små 4 pct.

Det er heller ikke alle medarbejdere hos Apple, der får lov til at bruge tid på deres egne projekter, men kun en lille gruppe af udviklere. Den "blå himmel" skal forbedre motivationen hos medarbejderne og dermed forhindre, at de smutter til andre giganter som Google eller Facebook eller siger op for at starte deres egne firmaer.

Det kan være endnu et eksempel på den nye ledelsesstil hos Apple, hvor Tim Cook overtog roret sidste år efter den nu afdøde Steve Jobs. Tidligere har der været meget lidt frirum hos Apple, og udviklerne har været stramt organiseret i grupper, der skulle bruge al deres tid på bestemte projekter, som havde topledelsens bevågenhed.

Men der er nye toner for medarbejderne under Tim Cook. Han har også indført et rabatprogram, så de ansatte kan købe Apple-produkter til en reduceret pris.

Wall Street Journal tilføjer dog, at det nye program med fri tid til egne projekter måske mest har en symbolsk karakter. En af dem, der har været involveret i initiativet, Scott Forstall, er blevet fyret fra Apple, og dermed er fremtiden for "Blue Sky" også usikker.

Men det skulle være sikkert, at Apple er begyndt at gøre mere for at holde på sine folk. Apple lokker nu med store pakker med aktieoptioner, og nogle af de medarbejdere, der har overvejet at forlade selskabet, er blevet lokket til at blive med lønstigninger, aktier og andre goder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere