Artikel top billede

Apple slutter fred med HTC

Nu afsluttes alle igangværende retssager mellem Apple og HTC. Samtidig er der indgået en tiårig licensaftale, der gælder for alle selskabernes nuværende og kommende patenter.

I en meget kortfattet pressemeddelelse fortæller Apple og HTC, at man har indgået en global aftale, som betyder, at alle patent-retssager mellem de to selskaber nu afsluttes. Begge selskaber har nu licens til hinandens nuværende og kommende patenter i en tiårig licensaftale.

Apple-chef Tim Cook fremhæver i en kommentar, at man nu kan fokusere på innovation frem for juridiske slagsmål. HTC-chef Peter Chou har en stort set enslydende kommentar.

Det er det første forlig mellem Apple og en producent af Android-smartphones. De nøjagtige detaljer i aftalen er ikke kendt. Det vides således ikke, hvor meget HTC skal betale for licensaftalen.

Apples slagsmål med HTC har fået langt mindre opmærksomhed end den juridiske kamp med Samsung, som er den største producent af smartphones med Android fra Google.

I august fik Apple tilkendt en erstatning på mere end fem milliarder kroner i en af retssagerne mod Samsung, som nu forsøger at få omstødt denne afgørelse.

Apple sagsøgte HTC for patentkrænkelse helt tilbage i marts 2010, og firmaets daværende chef Steve Jobs erklærede samme uge, at han ville smadre Android. En scene, der bliver gengivet i Walter Isaacson's biografi af Jobs.

Dermed er det også tydeligt, at Apples angreb på HTC reelt rettede sig mod Google. Apple sagsøgte Samsung i 2011. Apple har også sagsøgt Motorola Mobility, som nu er ejet af Google.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere