IBM under lup i koreansk korruptions-sag

Sydkorea truer med at udelukke IBM fra offentlige udbud efter en skandale om bestikkelse. De amerikanske myndigheder ser også nærmere på beskyldningerne mod it-koncernen.

IBM har fyret tre ledende medarbejdere i sin sydkoreanske afdeling efter beskyldninger om bestikkelse i forbindelse med offentlige udbud. Det skriver finansavisen Financial Times.

Det sker, samtidig med at den koreanske stat har rejst sag mod 48 personer i centraladministrationen samt hos IBM Korea.

IBM erkender problemer

De statsansatte beskyldes for at have modtaget bestikkelse for at vende det blinde øje til forhåndsaftaler i offentlige udbud til en værdi af over 350 millioner kroner og for at have udleveret information om konkurrenters udbud til byderne.

IBM Korea har offentligt erkendt, at der er ansatte, som har forbrudt sig mod selskabets politik.

På baggrund af sagen truer de koreanske myndigheder nu med at udelukke IBM fra at byde i offentlige udbud i to år. Sydkorea udgør et marked til en værdi af over seks milliarder kroner årligt for koncernen, skriver Financial Times.

Amerikanske myndigheder undersøger

I USA har sagen også vakt myndighedernes interesse og en uofficiel undersøgelse er sat i gang, skriver The Wall Street Journal.

Amerikansk lov forbyder nemlig amerikanske selskaber at medvirke til korruption i udlandet.

I 1994 betalte IBM en bøde på knap to millioner kroner til de amerikanske finansmyndigheder i forbindelse med en korruptionssag i Argentina, som selskabet dog ikke har erkendt sig skyldig i, skriver Wall Street Journal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere