Artikel top billede

Musikstreaming forurener mere end gamle cd'er

Derfor er det ikke mere miljøvenligt at bruge Spotify frem for gammeldags cd'er.

Når en cd skal fra musiker til kunde, skal den produceres og fragtes. Alligevel var det måske en mere miljøvenlig måde at transportere musik på end musikstreaming.

En rapport fra tænketanken MusicTank anslår, at musikstreaming kan ende med at kræve større energiressourcer og altså påvirke miljøet mere end de fysiske medier.

Rapporten "The hidden cost of digital music consumption" har forsøgt at stille skarpt på, hvor meget energi der skal til for at holde en musiktjeneste kørende.

"Når én lytter har streamet eller downloadet et album med 12 sange uden komprimering 27 gange, er vi næsten på højde med energiforbruget ved at produceret og transportere et cd-album," skriver Dagfinn Bach fra MusicTank.

Alt verdens musik på én chip

Musikstreaming via Spotify, WiMP eller TDC Play er først ved at tage fart, men hvis udviklingen fortsætter, vil den umiddelbart usynlige musikstreaming få en markant påvirkning på miljøet.

Dagfinn Bachs kolleger anslår, at den globale trafikmængde for musik i 2027 kan nå op på astronomiske 1 yottabytes (den pt. højeste måleenhed for data). Transport og opbevaring af så store mængder data svarer cirka til en femtedel af jordens samlede energiforbrug i 2010.

Men de høje tal forudsætter, at der ikke kommer ny teknik og smartere måder at få musikken ud til lyttere i fremtiden. Og det gør der med stor sandsynlighed.

MusicTank foreslår selv flere måder at gøre musik mindre miljøfjendtlig.

En måde at nedsætte energiforbruget ved musikstreaming kunne være, at programmerne cachede sangene lokalt, så de ikke skal over hele netværket, hver gang de afspilles på ny. Noget som for eksempel Spotify allerede har mulighed for.

En anden mulighed er smartere og mere miljøvenlige serverfarme hos cloudtjenesterne.

Et lidt mere kontroversielt forslag fra MusicTank er, at man i stedet for streaming skulle sende alle verdens sange ud til forbrugerne på en chip. En chip med plads til en petabyte, der skulle kunne indeholde alle udgivne sange, kommer snart så langt ned i pris, at det ville kunne lade sig gøre.

Den eneste trafik over nettet skulle i så fald være en verifikation af, at lytteren betaler sin månedlige betaling. Den løsning stiller dog nye krav til copyright-håndtering og bliver problematisk at holde opdateret med nye udgivelser.

Læs hele rapporten fra tænketanken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere