Artikel top billede

Hackere forsøger at afpresse præsident-kandidat

Nu bliver Bitcoins også brugt i en bizar sag om penge-afpresning.

Efter det seneste tyveri af Bitcoins i denne uge har den virtuelle valuta nu igen skabt negative overskrifter i en bizar sag, hvor hackere forsøger at afpresse den republikanske præsident-kandidat Mitt Romney. I en besked på Pastebin hævder hackerne, at de har fået fat i Romneys selvangivelser og andre skatte-dokumenter fra en server hos PriceWaterhouseCoopers.

Hackerne skriver, at de har sendt en krypteret kopi af filerne til alle større medier i USA, og de truer med at sende krypteringsnøglen til medierne den 28. september, medmindre de modtager en million dollar udbetalt i Bitcoins. Herefter vil nøglerne blive slettet, lover hackerne.

Bitcoins er en anonym digital valuta, som er umulig at spore, og derfor er de elektroniske penge også meget velegnet til denne form for transaktioner. Forleden blev der stjålet Bitcoins til en værdi af 1,5 millioner kroner hos BitFloor. Pengene gemmes i en krypteret fil, men ejeren havde gemt ukrypterede nøgler til filen, som tyven fik fat i.

Milliardæren Mitt Romney har været under kritik for at betale en meget lav skat, og hackerne hævder, at dokumenterne indeholder meget interessante oplysninger om årene inden 2010, men det er uklart, om de overhovedet har fået fat i følsomt materiale. Ifølge CNET har Secret Service nu indledt en efterforskning, og PriceWaterhouseCoopers har ikke fundet tegn på indbrud i sine systemer.

Men sagen har allerede haft en overraskende positiv effekt for Bitcoin-systemet. VentureBeat skriver, at det omgående fik værdien af Bitcoins til at stige med 6 pct. over for dollaren.

Både det demokratiske og republikanske partikontor har modtaget pakker med en besked fra hackerne - der har stort set samme ordlyd som meddelelsen på Pastebin - og USB-nøgler, som måske indeholder de krypterede filer. Men uden nøglen er det umuligt at bekræfte, hvad indholdet er.

Kritikere af Bitcoin-systemet frygter netop, at det vil blive brugt til kriminelle formål, fordi transaktionen er helt anonym. Der har været mindst 10 Bitcoin-tyverier i det sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere