Artikel top billede

Hovsa: Obama-tale gik i fisk

Denne gang var det den amerikanske præsidentfrue, der blev udsat for den automatiske copyright-kontrol.

I de sidste dage har der været flere uheldige episoder, hvor livestreams på nettet er blevet afbrudt på grund af "copyright-krænkelser". Det skete igen i nat, da YouTube sendte live fra Demokraternes nationalkongres.

Her holdt præsidentfruen Michelle Obama sin tale, og kort tid efter blev YouTube-brugerne mødt med følgende kryptiske besked:    

"This video contains content from WMG, SME, Associated Press (AP), UMG, Dow Jones, New York Times Digital, The Harry Fox Agency, Inc. (HFA), Warner Chappell, UMPG Publishing and EMI Music Publishing, one or more of whom have blocked it in your country on copyright grounds. Sorry about that".

YouTube er den officielle streaming-partner til det Demokraternes Nationale Konvent, og derfor er det ekstra pinligt for Google, at man er løbet ind i en copyright-spærring. Ifølge Wired var det efterfølgende ikke muligt at hente videoen fra konventet på YouTube og på BarackObama.com, der modtager videofeed'en fra YouTube - den blev markeret som "privat".

Ligesom andre streaming-udbydere har Google installeret automatisk software, der skal detektere copyright-beskyttet indhold og blokere transmissionen. Men algoritmerne er ikke fejlfri.

Forleden gik det galt under en prisoverrækkelse for science-fiction forfattere, Hugo Awards, hvor transmissionen blev afbrudt på Ustream. NASA har også haft problemer med en video af Mars-landingen, der blev slettet på YouTube efter en klage - dog ikke fra Mars.

I USA er det meget nemt at indsende en "takedown notice" under den såkaldte Digital Millennium Copyright Act, og det kræver ikke, at man kan fremlægge beviser for den konkrete krænkelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere