Artikel top billede

Se her hvor stort vores online-medieforbrug er

De fleste af os har gang i flere skærme samtidig. En ny rapport fra Google sætter fokus på, hvordan vores medieforbrug har forandret sig.

Hvor mange gange er du startet med at læse en e-mail på mobilen, mens du er på farten, og er så fortsat på den bærbare computer, når du kom hjem? Eller måske har du set en tv-reklame for en ny bil og brugt din tablet-pc til at finde flere informationer? Det er efterhånden en helt almindelig del af det, som Google kalder "fler-skærms-adfærd" i en ny rapport om vores digitale medieforbrug.

Der er grundlæggende tale om fire forskellige skærm-platforme; pc'er, smartphones, tablets og fjernsyn. Det er de fire kanaler, hvor vi modtager de fleste af vores informationer. Disse platforme står for 90 procent af medieforbruget i USA eller 4,4 timer om dagen. Så der er altså ikke meget tid tilbage til radio, trykte aviser, bøger og andre medieformer.

Men det interessante er, at 90 pct. af brugerne skifter mellem forskellige enheder for at nå deres mål. Det kan være, at man søger efter billetinformationer med sin smartphone og foretager selve bestillingen på en pc. Eller browser nettet på tablet-pc'en for at finde info om et tv-program.

Typisk starter aktiviteten på smartphonen. Her er session-tiden også den korteste - typisk bruger vi 17 minutter for hver interaktion med telefonen, mens det er 30 minutter for en tablet, 39 minutter for pc'en og 43 minutter for fjernsynet.

Google kalder dette for "on-boarding" - her hopper man altså på den digitale oplevelse, som så fortsætter med andre apparater. Næsten halvdelen fortæller, at de starter med at se en film på deres smartphone, og så fortsætter på en pc eller fjernsynet.

Dette sekventielle mediebrug skaber nye udfordringer for udgiverne, der skal tilpasse deres indhold, så det er muligt at fortsætte mellem forskellige enheder.

Det skal eksempelvis være lettere at fylde sin indkøbskurv på telefonen og så foretage betalingen med computeren.

Men det bliver også generelt sværere at fastholde brugernes opmærksomhed. Hele 77 pct. af tv-seerne fortæller således, at de bruger en anden enhed, samtidig med at de ser tv.

I dag handler multi-tasking ikke kun om, at man kan lave flere opgaver samtidig.

Det betyder også, at man henter oplysninger på sin smartphone, spiller på tablet-pc'en, handler på computeren og ser fjernsyn - alt sammen på én gang.

Hele rapporten kan downloades her.

Multiscreenworld Final




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektledere til nyetableret PMO-kontor

Sentia Denmark A/S

Service Delivery Manager

MAN Energy Solutions

Cloud FinOps Practitioner
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere