Artikel top billede

Rygter: Så meget ved vi allerede nu om Windows 9

Mens Windows 8 er på vej til at blive lanceret, er snakken om Windows 9 for alvor begyndt.

Læs også:

Windows 8 er klar: Se hvornår du kan hente OS'et

Anmeldere lunkne: Derfor bliver Windows 8 aldrig aldrig godt

Den 26. oktober frigiver Microsoft den endelige forbruger-udgave af Windows 8-styresystemet.

Det nye styresystemet har tiltrukket sig en del opmærksomhed på grund af den nye Metro-brugergrænseflade (som nu ikke længere må kaldes Metro).

Men selvom Windows 8 endnu ikke er at finde på hylderne i din lokale Elgiganten, så begynder snakken om den næste Windows-version allerede nu at florere på nettet.

I hvert fald skriver blandt andre ZDNets Microsoft-blogger, Mary Jo Foley, om de første læk om det, der tilsyneladende er en ny version af Windows.

Er navnet Blue?

Mens en del tech-sider omtaler den næste version som et Windows 9, så mener ZDNet med baggrund med samtaler med anonyme kilder at vide, at der bliver tale om et Windows med kodenavnet "Blue."

Om Blue så er et helt nyt styresystem eller blot kodenavnet for den Service Pack 1, der nødvendigvis må komme til Windows 8, er der en del tvivl om.

ZDNet har uanset hvad kilder, der mener, at Blue vil være klar i sommeren 2013.

Hvis det er sandt, er der næppe tale om et helt nyt styresystem, men snarere om en servicepakke eller en versionsopdatering til eksempelvis Windows 8.5 eller noget i den stil.

Hvis man antager, at Microsoft fortsætter med den normale opdaterings-cyklus for Windows, så vil et "Windows 9" først være klar om tre år, i 2015.

En del har dog peget på, at den form for versions-opdateringer måske er på vej ud til fordel for mindre men hyppigere opdateringer, som vi kender det fra eksempelvis smartphone-styresystemerne. 

Tidligere i år forsøgte Microsoft Danmark sig i øvrigt med en velvalgt aprilsnar omkring den næste version af Windows, der skal efterfølge Windows 8:

"Dårligt er Windows 8 Consumer Preview blevet frigivet, og vi er stadigvæk et stykke fra frigivelsen af den færdige version. Alligevel annoncerede produktteamet i dag, at de er i gang med at planlægge fremtiden ved at fremvise en meget tidlig konceptversion af den næste version af Windows, kodenavn: Windows 9 ¾."

Læs også:

Windows 8 er klar: Se hvornår du kan hente OS'et

Anmeldere lunkne: Derfor bliver Windows 8 aldrig aldrig godt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere