Artikel top billede

Esben Larsen (tv) og Karsten Bjerring Olsen står bag Firmhugger.com.

Nu skal du kramme elefantlort på nyt økosite

Med social platform på nettet vil Firmhugger.com hjælpe politisk bevidste forbrugere og firmaer.

Du skal lære et nyt ord i dag. Firmhugger.

En kæk parafrase på de miljøforkæmpende "treehuggers".

Esben Larsen har startet Firmhugger.com sammen med Karsten Bjerring Olsen.

Hvad er Firmhugger?

"Kort sagt skal Firmhugger gøre det lettere at være grøn forbruger. Men vi henvender os til to målgrupper. For det første vil vi gøre det lettere for forbrugere at finde grønne, bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og firmaer. Men vi vil også skabe en platform, hvor de grønne virksomheder kan komme i kontakte med deres forbrugere," forklarer Esben Larsen.

"Forbrugere har allerede en magt, som de kan udøve via de ting, de køber. Vi vil gøre det lettere for dem at udøve den magt," siger Esben Larsen.

Sådan fungerer detPå Firmhugger kan man indsende sine favoritprodukter eller firmaer, der sælger økologiske eller bæredygtige produkter, eller som på anden måde tager hensyn til miljøet, samfundsforhold og lignende ting i produktionen.

Andre kan så stemme og kommentere de indsendte firmaer og produkter. Altså en slags crowdsourcing af udvælgelsen af de mest samfundsbevidste firmaer.

Nogle af dem, der allerede optræder i databasen, er te-producenten Adagio, der sælger fairtrade te, danske Bakura, der sælger computertasker lavet af gamle gummislanger, og ad den vej samler penge til et afrikansk hospital, samt firmaet PooPooPaper, dre producerer papirprodukter af dyreafføring.

"Der er mange forbrugere, som kender rigtig meget til det her marked, men det er svært for mange at gennemskue markedet. Det kan godt være, at der findes en kaffebonde i Sydamerika, der producerer kaffe under gode forhold og betaler sine arbejdere gode lønninger. Men han kan være svær at finde. Vi har talt med særligt de små grønne virksomheder. De har tit små eller ikke-eksisterende markedsføringsbudgetter, så de har svært ved at bryde igennem. Det kan vi hjælpe dem med," siger Esben Larsen.

Men et firma kan jo godt producere under acceptable forhold men samtidig have en kritisabel markedsførings-etik. Smider I dem ud?

"Vi er ikke i en position, hvor vi kan bedømme, hvad der er godt eller skidt. Vi skal skabe et community og sætte nogle rammer. Ligesom Wikipedia håber vi, at kvalitet hele tiden bliver bedre og bedre i kraft af massernes viden. Hvis et firma tilføjer sig selv, og der er nogen, der ved, at de rent faktisk bruger børnearbejde og har børn til at arbejde i 70 timer om ugen, så bliver det opdaget og reguleret på den måde," siger Esben Larsen.

Men fokus skal være på de "gode" virksomheder. Firmhugger skal ikke være en gabestok for de "dårlige" firmaer.

"Det er irrelevant at kende de dårlige firmaer. Man skal jo bare handle hos de gode. Så viser man sin magt på den måde," mener Firmhuggers medstifter.

Data gør forbrugere klogere

En af bagtankerne med Firmhugger er, at forbrugere skal have mere information om deres forbrug - og mere viden om de konsekvenser, det har.

"Et centralt element er at skabe gennemsigtighed i folks forbrug. Som forbruger bliver man hurtigt afkoblet fra de konsekvenser, som ens forbrug har. Man ser ikke de sweatshops, som har produceret tøjet, for sig, når man handler ind nede i H&M," forklarer Esben Larsen.

Derfor bliver Firmhugger også snart kombineret med de to stifteres andet hobbyprojekt Amiiko. En visualiseringstjeneste, der forsøger at give et grafisk indtryk af vores forbrugerkultur.

"På den måde håber vi, at brugerne i højere grad kan se fordelene ved at støtte de enkelte firmaer. De kan se, hvilken forskel de gør og at deres valg faktisk har en virkning," siger Esben Larsen.

Firmhugger er et hobbyprojekt, der langsomt skal vokse sig større.

"Vi regner ikke med, at vi kan tjene penge på Firmhugger lige foreløbig, men vi er ikke en non-profit organisation. Men indtjeningen ligger et godt stykke ude i fremtiden. Hovedideen er, at vi kan ende med at blive et godt sted for de grønne firmaer at markedsføre sig, fordi vi har fat i de rette forbrugere," håber Esben Larsen.

Firmhugger er stadig i lukket beta og forventer først at lukke alle ind om et halvt år, men du kan søge om beta-adgang her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere