Artikel top billede

Google Maps udvides med 3D-kort

Google udvider nu sine kort-tjeneste med 3D og offline-visning. Men den største kunde forsvinder.

På et pressemøde onsdag aften dansk tid kunne Google præsentere en større opdatering til sin kort-tjeneste Google Maps. En af de store nyheder er, at en række storbyer snart bliver vist i 3D. Inden udgangen af 2012 er Google klar med 3D-visning for alle storbyer i USA og Europa.

Det fungerer ved at kombinere luftbilleder taget fra en vinkel på 45 grader fra fire retninger, som så regnes sammen til en 3D-model med teksturer. Denne 3D-visning fungerer ikke kun på desktoppen, men også på mobile enheder.

Nu kan man flyve gennem en by og se alle byer og træer "som om du sad i din egen private helikopter", som Google udtrykker det.

Denne 3D-visning kommer både til desktop-applikationen og til mobile enheder med Google Maps.

Den anden store nyhed er, at der kommer en ny Android-applikation, som også kan vise kort offline. Inden man tager afsted på turen kan man downloade og gemme kortmateriale til 100 lande, som så er tilgængeligt uden internet-forbindelse.

Det kræver kun at man har Android 2.2 eller nyere installeret på enheden - en eksperimentel udgave kan allerede afprøves.

Desuden fortalte Google, at Street View nu bliver udvidet med flere billeder taget på steder, hvor biler ikke kan komme frem - herunder vandrestier og indendørs i bygninger. Google har konstrueret en rygsæk ("Trekker") med en kamera-kuppel, som automatisk tager panorama-billeder.

De mange nyheder kan dog ikke skjule, at Google snart mister sin største kunde til Google Maps. Det ventes at Apple allerede den 11. juni vil meddele, at firmaet fremover vil bruge sin egen kort-tjeneste og ikke Google Maps på iOS-enheder. Apple købte sidste år firmaet C3 Technologies, som også er i stand til at forvandle luftbilleder til 3D-modeller.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere