Artikel top billede

Hypercard fylder 25 år

Det er snart 25 år siden, at Apple næsten opfandt World Wide Web.

I 1987 kunne Apple præsentere et program kaldet Hypercard på Macworld Expo i Boston. Her kunne brugeren knytte tekst og billeder sammen uden at skulle programmere, oprette links mellem tekstafsnit i artikler og generere et indeks med nøgleord i teksten. Det lyder som World Wide Web - men dét blev som bekendt først opfundet af Tim Berners-Lee tre år senere.

Hypercard blev beskrevet som et "informational browsing tool" - altså en slags hypertekst-browser. Her kunne man klikke sig gennem tekster, billeder og lydklip. Det blev blandt andet brugt til en cd-rom udgave af Whole Earth Catalog. En slags bibel for den amerikansk modkultur, som også havde stor betydning for Steve Jobs.

Det legendariske spil Myst kom også i første omgang som Hypercard-udgave med Quicktime-videoer.

Den gratis Hypercard-browser blev distribueret med alle nye Mac-computere fra 1987. For 50 dollar kunne man købe softwaren til at skabe sine egne hypertekster.

Det blev brugt til at skabe mange interaktive applikationer. Det, som man i dag ville kalde hjemmesider. Et eksempel på en Hypercard-publikation kan ses hos den canadiske designer Kevin Steele. En bibel i Hypercard-format kom allerede i 1989.

Men alligevel blev det World Wide Web, der erobrede verden - og Hypercard forsvandt i glemslen. Den sidste version af Hypercard kom i 1998, og Apple droppede sit eget Hypercard-site i 2004.

Apple begik to store fejl, mener Bill Atkinson, som var ansvarlig for udviklingen af Hypercard.

"Hvis jeg var vokset op i en netværkskultur som hos Sun, så kunne Hypercard være blevet den første web-browser. Jeg troede ikke på, at alle computere ville være koblet sammen," sagde han i et interview med Wired i 2002.

Den anden fejl var beslutningen om at sælge design-programmet i stedet for at forære det væk: "Det var dødsstødet".

I World Wide Web er det ikke kun browseren, der er gratis. Alle kan skrive deres egne web-sider i HTML-sproget. Det var den afgørende forskel. Hypercard byggede på en lukket database-standard, som kun fungerede med ét bestemt operativsystem. Berners-Lee valgte at basere sit WWW på åbne standarder og det blev snart porteret til alle platforme. Han blev ikke rig på det - men han sikrede sig berømmelsen.

Ideen om hypertekst er meget ældre - Ted Nelson arbejdede på sit legendariske hypertekst-system Xanadu allerede i 1960'erne. Det blev aldrig færdigt, men dannede inspiration for både Hypercard og WWW. Ideen går tilbage til 1945, hvor Vannevar Bush skrev kroniken As we may think som argumenterede for at udvide menneskehedens hukommelse med information linket sammen i det han kaldte Memex.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere